Eksorcister får skole til at forbyde Harry Potter

”Man kan fremkalde onde ånder med de besværgelser”
Billede
(© Warner Bros.)

Harry Potter er blevet forbudt på en skole i Nashville. Præsten Dan Reehil på St. Edward Catholic School har spurgt flere eksorcister til råds, og har besluttet at J. K. Rowlings bøger er for farlige til skolens bibliotek.

”Bøgerne fremstiller magi som både noget godt og ondt, hvilket ikke er sandt, men faktisk en klog vildledelse. Bøgernes forbandelser og besværgelser er virkelige forbandelser og besværgelser som, når læst højt af et menneske, risikerer at fremkalde onde ånder omkring den der læser teksten.” udtaler han til det lokale medie Tennesean.

Skoleeleverne må således gå til andre biblioteker, hvis de vil låne de populære bøger. Om eleverne så må se filmene, melder nyheden intet om.

Imens kan vi glæde os til de næste film i serien om fantastiske skabninger.

Fantastic Beasts and Where to Find Them 3 får premiere den 11. november 2021.

Fantastic Beasts and Where to Find Them 4 forventes at få premiere I 2022.

'Fantastic Beasts and Where to Find Them 5' forventes at få premiere I 2024.