Once Upon a Time in Hollywood på kurs mod at slå Pulp Fiction som største Tarantino-film i Danmark

Opdateret med nyeste salgstal
Billede
(© SF STUDIOS)

Opdateret: Efter to uger har filmen solgt 168.040 billetter i de danske biografer.

____________________

125.473 danskere har på otte dage set Quentin Tarantinos niende film Once Upon a Time... in Hollywood med Leonardo DiCaprio og Brad Pitt som et umage makkerpar i 1960ernes Hollywood.

Dermed har filmen allerede solgt halvdelen af de billetter, som Pulp Fiction er sneget sig op på gennem årenes løb med 245.794 billetter.

Og eftersom 'Pulp Fiction' er instruktørens bedst sælgende film herhjemme, ligner det nu et faktum: Once Upon a Time... in Hollywood bliver med stor sandsynlighed Quentin Tarantinos største film i Danmark.

Den fire dage lange åbninsgweekend viste også rekord-lignende tal for instruktøren med 90.615 solgte billetter. Desværre har vi ikke adgang til åbninsgtallene for 'Pulp Fiction', så det er mere en formodning end et faktum. Tarantino var ikke et stort navn tilbage i 1994 og burde derfor ikke have åbnet med et tal i nærheden af 90.000 billetter.

Det samlede billetsalg for Quentin Tarantinos film i Danmark ser således ud*:

Pulp Fiction: 245.794
Django Unchained: 206.061 (4 dage lang åbningsweekend: 33.337)
Inglourious Basterds: 139.979 (4 dage lang åbningsweekend: 22.277)
The Hateful Eight: 138.700 (4 dage lang åbningsweekend: 43.341)
Kill Bill: Vol. 1: 106.599 (åbningsweekend: 41.405)
Kill Bill: Vol. 2: 100.216 (åbningsweekend: 20.882)
Jackie Brown
: 83.605
Death Proof: 29.497 (åbningsweekend: 5.905)

Find dine billetter til Once Upon a Time... in Hollywood her:

 *'Reservoir Dogs' fik ikke dansk biografdistribution.