Hobbs & Shaw ræser til toppen i biograferne

Fast & Furious-spinoff er nr. 1
Billede
(© UIP)

Stjernerne Dwayne Johnson, Jason Statham og Idris Elba kombineret med en populær action-franchise var mere end rigeligt til at sikre Fast & Furious: Hobbs & Shaw 1. pladsen i de amerikanske biografer.

Filmen, der er et spinoff på Fast & Furious-serien, indspiller 60,8 mio. dollars i sin åbningsweekend, og det betyder, at Disneys regerende etter, Løvernes konge, må se sig hensat til 2. pladsen på listen. Genindspilningen har dog rundet 1 mia. dollars på verdensplan.

Med de 60,8 mio. dollars rammer Hobbs & Shaw forventningerne fra Hollywood-analytikerne meget præcist, og filmen lægger sig i midten af franchisen, der stadig toppes af 7. kapitel med en åbningsweekend på 147 mio. dollars. Men der skal man huske, at filmen udkom, efter Paul Walkers død, der skabte enorm interesse.

'Hobbs & Shaw' følger de umage, hurtigkørende, hårdtslående makkerpar, der mødtes første gang i netop Fast & Furious 7, på en mission mod en skurk med noget nær superkræfter.

Fast & Furious-serien åbningsweekender i USA:

The Fast and the Furious (2001): 40 mio. dollars

2 Fast 2 Furious (2003): 50 mio. dollars

The Fast and the Furious: Tokyo Drift (2006): 23 mio. dollars

Fast & Furious (2009): 70 mio. dollars

Fast & Furious 5 (2011) 86,1 mio. dollars

Fast & Furious 6 (2013): 97,3 mio. dollars

Fast & Furious 7 (2015): 147,1 mio. dollars

Fast & Furious 8 (2017): 98,7 mio. dollars

Fast & Furious: Hobbs & Shaw (2019): 60,8 mio. dollars

 

Fast & Furious: Hobbs & Shaw er aktuel i de danske biografer.

Se også: Spil klassiske bilkort med Hobbs & Shaw:

Spillekort