15 grufulde dyregys: Fra kæmpehaj i Jaws til dræber-alligatorer i Crawl

Dyr, der går amok og dræber løs
Billede
(© UIP)

I forbindelse med det biografaktuelle alligator-gys Crawl, kigger vi på dyregys. For det er bestemt ikke første gang, at dyr har dræbt løs på film. Således bringer vi her nogle af de mest mindeværdige film i genren, hvor diverse dyr går amok.

I ’Crawl’ er det en flok glubske alligatorer, der gør livet surt for Haley og hendes far, der under en orkan forskanser sig i kælderen på et hærget hus. I takt med, at vandet stiger, bliver de skarptandede bæster blot mere og mere sultne…

Køb dine billetter til ’Crawl’ herunder:



Dette er dog ikke nogen komplet liste over de absolut bedste dyregys nogensinde, men et lille indhug i genren, der har budt på alt fra kæmpemyrer, dræberfugle og flyvende hajer. Listen er mere ment som inspiration og opvarmning, inden turen går ind i biografen til ’Crawl’.


Them! (1954)
Atomprøvesprængninger medfører, at almindelige myrer muterer til gigantiske menneskeædende monstre i denne sort/hvide creature feature fra 1954, hvor selve menneskeheden står for skud. Kriblende rædsel i stor skala, der kan få enhver til at tage benene på nakken.


Tarantula 
(1955)
Det er svært at forestille sig noget mere klamt end at blive jagtet af en enorm edderkop. Det er ikke desto mindre tilfældet i denne langbenede og behårede gigant-gyser, der uden tvivl vil sætte en skræk i livet hos folk både med og uden araknofobi. Herligt!


The Birds (1963)
Det er svært at komme udenom Alfred Hitchcocks fugle-der-går-amok-film. For det er en opvisning i både nervepirrende suspense, urovækkende stemning og ikke mindst brutale scener med flokken af dræberfugle i fuld vigør. Ja, angsten for fugle sætter sig i kroppen her.


'Frogs' (1972)
Det er ikke just frøer, man forbinder med gysende grumme dyr. Men i dette dyregys fra 1972, er det ikke desto mindre de små grønne dyr, der blandt andet er med til at sprede skræk og rædsel. Det sammen med bl.a. også insekter, fugle og andre kryb.


'Grizzly' (1976)
Grizzly-bjørne er nok mere oplagte til at levere et godt og brutalt gys end lige frøer. Det er i hvert fald, hvad tilfældet er her, hvor en enorm bjørn således går amok. Næste gang du således bevæger dig ind i skovens måske knapt så dybe stille ro.


Squirm (1976)
Orme er i sig selv ulækre, men ligefrem skræmmende? Måske ikke. Men i denne orme-gyser indfinder i tusindvis af sulte orme sig ikke desto mindre, hvor en by således bliver overrendt af de slimede bæster i hobetal. Klamt, slimet og grumt.


Jaws (1975)
En tur til stranden har siden Steven Spielbergs haj-gyser ’Jaws’ – eller ’Dødens gab’ – ikke været det sammen. For her skabte han haj-gyseren over dem alle med en film, der mest af alt spiller skræmmende godt på alt det usete, hvor en gummihaj bestemt ikke kuldsejler rædslen for det åbne hav.


'Piranha' (1978)
Det er oplagt at lave et dyregys med glubske piratfisk. Det er præcis, hvad man får med Joe Dantes ’Piranha’. Nå ja, og glem ikke opfølgeren ’Piranha II: The Spawning’ fra 1981, der bl.a. har ingen ringere end James Cameron på instruktørholdet.


 'Alligator' (1980)
’Crawl’ er bestemt ikke den eneste film, der har sulte alligatorer på menuen. Det har denne glubske gyser nemlig også. Her forvandler en lille alligator-unge sig nemlig til et mægtigt bæst, da det skylles ud i toilettet og på et laboratorie får tilført væksthormoner. Gisp!


Cujo (1983)
I denne Stephen King-filmatisering tages menneskets bedste ven under brutal behandling, da det nemlig er en hund, der her går amok. Det er en ellers sød Sankt Bernhard-hund, der får rabies og således spreder glubsk skræk og rædsel.


Arachnophobia (1990)
Kriblende edderkopper er fast inventar i genren. Det er i hvert fald tilfældet i horror-komedien ’Arachnophobia’, der som titlen indikerer spiller på rædslen for edderkopper. Så hvis du lider af netop araknofobi, bør du nok overveje en ekstra gang, om du skal se den her.


Anaconda (1997)
Nej, den her er måske ikke just en af de bedste dyregys – til gengæld er den både pokkers underholdende og tilpas dum til, at det er svært ikke at holde bare en smule af filmen, der byder på en enorm anakonda, der har for vane at sluge sit menneskelige bytte med hud og hår.


'Black Sheep' (2006)
Det kan godt være, at dræberdyr er skræmmende. Men genren lægger også op til sjov og ballade. Det er i hvert fald tilfældet med denne gyser-komedie, hvor det er noget så sødt som får, der går dødeligt amok. Det dog i den morsomme og topfjollede boldgade.


Sharknado (2013)
Når man snakker om fjollede dyregys, kommer man ikke udenom den første film i Sharknado-serien, der siden har affødt op til flere yderst skøre film med de flyvende dræberhajer. I dette første indslag står den på både fræsende motorsave og ja, tornadoer med hajer i. Topfjollet.


Crawl (2019)
Et af de nyeste skud på stammen i dyregys-genren er netop den biografaktuelle alligator-gyser ’Crawl’. Så hvis du ikke allerede har et lidt anstrengt forhold til de glubske dyr, så kan denne film i hvert fald godt være med til at prikke til angsten for alligatorer.

Der er masser af andre dyregys
Ovenfor er som nævnt ikke nogen komplet liste over alletiders absolut bedste dyregys. For genren er rig på adskillige film, hvor man også kan nævne film som edderkoppe-gyset ’Kingdom of the Spiders’ (1977), et vildt vildsvin i ’Razorback’ (1984) og krokodillefilmene ’Black Water’ (2007), ’Rogue’ (2007) og ’Lake Placid’ (1999).

Det mørke vand gemmer i bl.a. også ’Tentacles’ (1977) og ’Orca’ (1977) på farlige dyr – henholdsvis en enorm blæksprutte og en glubsk spækhugger. Men kan også nævne, men også diskutere, om ikke også ’King Kong’ (1933) med sin kæmpegorilla hører med her eller snare i kæmpemonster-genren sammen med bl.a. et giga-bæst i ’Godzilla’ (1954).

Køb dine billetter til ’Crawl’ herunder:



Hvilke dyr er du mest bange for?