Joker vil gøre Batman-fans rasende... og det er godt nyt!

Instruktøren afslører mere om Batmans nemesis
Billede
(© Warner Bros.)

Batman-purister træk vejret og tæl til 10! Vi har godt (nogle vil mene dårligt) nyt om den kommende Joker.

Instruktøren bag, Todd Phillips, har i et interview med Empire udtalt, at oprindelseshistorien for den klovne-sminkede skurk IKKE vil lægge sig op af den officielle tegneserie-kanon.

"Vi har ikke fulgt noget fra tegneserierne, hvilket folk vil blive sure over. Vi skrev bare vores egen version af, hvor en mand som Jokeren kunne komme fra. Det var det, der interessede mig. Vi laver ikke engang Jokeren, men historien om at blive til Jokeren," fortæller Phillips.

Som Phillips selv siger, kan dette fremmedgøre et par fans derude. Men, spørger man os, kan det i den grad også være netop den slags nytænkning, som genren trænger til. 

Den første lange teaser trailer fik da også tankerne hen på et mindre kulørt og mere forstyrret univers end DC's. Inspirationen ligner nærmere 70ernes indadvendte, eksperimenterende og mørke værker som fx Taxi Driver.  

Joaquin Phoenix ses i titelrollen som Batmans ærkenemesis over for skuespillere som Robert De NiroZazie Beetz og Brett Cullen, og filmen bliver R Rated (dvs. man forventer en 15 års-censur herhjemme). 

Joker får dansk premiere den 3. oktober.