Harry Styles og tre andre på tale som Elvis Presley

Baz Luhrmann er ved at finde sin hovedrolle
Billede

Opdatering: Austin Butler (snart aktuel i Once Upon a Time in Hollywood) fik rollen. 

Den forhendværende One Direction-sanger Harry Styles (Dunkirk), Ansel Elgort (Baby Driver), Miles Teller (Whiplash) og Austin Butler (snart aktuel i Once Upon a Time in Hollywood) er ifølge Deadline alle på tale til at spille ingen ringere end Elvis Presley i Baz Luhrmanns kommende storfilm om musikeren.

Warner Bros. Pictures står bag filmen, der pt. kun har Tom Hanks på rollelisten som Presleys manager, "Oberst" Tom Parker. Og det er netop deres indbyrdes forhold, der vil være centralt for filmens handling. 

Parker opdagede Presley som ung og skaffede ham allerede som 20-årig en banebrydende pladekontrakt samt flere succesfulde filmaftaler. De to samarbejdede helt frem til Elvis' død i 1977.

Luhrmann har eftersigende allerede afholdt auditions med de omtalte skuespillere, og den endelige casting forventes at blive meldt ud snarest. Optagelserne vil finde sted i slutningen af året.

Untitled Elvis Presley Project afventer en premieredato.