De 10 sejeste kæledyr-sidekicks i animationsfilm

'Kæledyrenes hemmelige liv 2' er i biografen nu
Billede
(© UIP)

Animationsfilmen Kæledyrenes hemmelige liv 2, fortsættelsen til den poplulære familiefilm fra 2016, er landet i landets biografer. Nye eventyr venter i filmen, hvor Max kommer på landet, en hvid tiger skal befries fra et cirkus og ulve er på jagt efter kæledyrene.

Billetter til filmen kan købes her:

I den forbindelse har vi lavet en liste over andre seje dyr fra animationfilmens verden. Vi tager et kig på hovedrollernes ofte uundværlige hjælpere - de søde, seje og sjove sidekicks.

Helte kan have alle former og størrelser, og denne liste byder da også både på store svin og små fårekyllinger, hunde og katte, ræve og æsler. Ja der er noget for enhver dyreelsker.

Har du en favorit? Skriv det gerne i kommentarfeltet under artiklen.


Terry - Tintin 
Selvfølgeligskal der en hund på listen over dyre-sidecicks på film. Men hvem skal man vælge, når der er så mange at vælge mellem? Ratata, som er Lucky Looks trofaste ven, Toto fra klassikeren The Wizard of Oz fra 1939, Lassie eller Old Yeller. Ja listen er lang. De to sidstnævnte ville have været oplagte, men da de begge har hovedrollerne i deres film, blev de valgt fra.

Valget faldt derfor på Tintins trofaste følgesvend og bedste ven, Terry. Selv når de skal til månen, er den lille hvide fox terrier med, og han får endda fremstillet sin egen rumdragt til lejligheden. Terry forstår desuden alt hvad Tintin siger - enhver hundeejers drøm. Han er alt på pletten, når Tintin har brug for hjælp.



Abu - Aladdin
Selvom den charmerende, tyvagtige abe Abu flere gange får gadedrengen Aladdin i store problemer, er han der heldigvis også når der er brug for hjælp. Abu, der på overfladen kan være lidt arig, viser flere gange sit værd, fx da den onde Jafar skal til at stikke Aladdin ihjel. Derudover viser han sig, lidt modvilligt, fra sin bløde side, da han giver sit nystjålne brød til et par hjemløse børn, der viser sig at have mere brug for mad end ham selv. En sød og uundværlig lille hidsigprop.

Lige nu kan Disneys live action version af Aladdin ses i biograferne og billetterne kan købes her:



Æslet - Shrek
Det evigt talende Æsel, hvis karakter bliver bragt til live af ingen ringere end Eddie Murphy (på dansk Jan Gintberg). Trolden Shrek prøver ellers ihærdigt at skille sig af med Æslet, men som bekendt er æsler meget stædige dyr, og det ender da også med, at de bliver bedste venner og gennem fire film drager de sammen ud på forskellige eventyr.



Jesper Fårekylling - Pinocchio
Eventyret om trædukken Pinocchio, som bliver levende, da hans skabers inderlige ønske om en søn bliver hørt af den gode fe. Men inden Pinocchio kan blive en rigtig dreng af kød og blod, skal han bevise sit værd og aldrig lyve. Den gode fe giver ham en samvittighed i skikkelse af Fårekyllingen Jesper. Jesper Fårekylling guider Pinocchio gennem de mange farer der lurer, og sammen kommer de ud på et fantastisk eventyr.



Timon og Pumba - Løvernes Konge
Vordesvinet og surikaten er nogle af Disneys mest elskede bi-karakterer. De har da også senere både fået deres egen film og serie.

Da løveungen Simba er faret vild og er ved at dø i den afrikanske sol, og tæt på at blive offer for de sultne gribbe, bliver han reddet af makkerparret Timon og Pumba. Det umage par lærer Simba mottoet, der senere måske er blevet det mest brugte Disney-citat: ’Hakuna Matata’. Da Simba skal konfrontere sin onde onkel Scar, bliver det da også med hjælp fra hans nye venner.

De to elskelige venner vender tilbage d. 17 juli, hvor Disneys genindspilning af Løvernes konge rammer biograferne. Til de af jer der skal se den danske udgave, er der gode nyheder, da de danske stemmer fra datidens Timon og Pumba er tilbage. Billetter til 'Løvernes konge' kan købes her:

 


Tiger - Rejsen til Amarika
Den russisk-jødiske Mousekewitz-familie som bl.a. består af mor, far og den lille Feivel, flygter til Amerika, efter deres landsby er blevet ødelagt af en hær af onde katte. Rygtet lyder, at der ikke findes katte i Amerika og en lykkelig fremtid synes at være inden for rækkevidde. 

Men da den lille Feivel bliver væk fra sin familie og tages til fange af ganstermusen Warren, ser alt pludselig sort ud. Feivel bliver heldigvis befriet af den venlige kat Tiger, og sammen begiver de sig ud på en farefuld rejse gennem New York i forsøget på at finde Feivels familie  - en rejse hvor de to udvikler et stærkt venskab.  


Jolly Jumper - Lucky Luke
Den populære cowboy Lucky Luke, der er hurtigere end sin egen skygge, så dagens lys tilbage i 1945 og blev skabt i Belgien af tegneren Morris. Lucky Luke er, som så mange andre helte, de svages beskytter og ridder hen, hvor der er brug for ham. Hans trofaste, og til tider modvillige, følgesvend er hans hest Jolly Jumper, der altid er god for en ironisk bemærkning.

Jumper bliver desuden kaldt 'the smartest horse in the world' og kan både gå på line og spille skak - det er da en ret sej hest at ridde rundt på.

Selvom Lucky Luke primært dukker op i tegneserier, er der kommet både spillefilm og  tegne-film og serier der er baseret på Morris' ikoniske western helt.


Rita - Jungledyret Hugo
Listens danske bidrag er byræven Rita, der bliver venner med det abelignende jungledyr Hugo. Figuren blev skabt i 1988 af den danske forfatter Flemming Quist Møller.

Hugo bliver kidnappet af milliardæren Conrad, da hans kone Izabella efterstræber en nuttet kæledyr. Det lykkedes heldigvis Hugo at flygte, og han ender i storbyen, hvor Rita lærer ham at overleve i storbyen. Alt imens Conrad og Izabella er i hælene på dem.

De to venner har udover den første film fra 1993 været på eventyr sammen i yderligere to film og en tv-serie.

Snowball / Snefnug - Kæledyrenes hemmelige liv 2
Han startede som en skurk, men kaninen Snowball, eller på dansk Snefnug, viste sig jo bare at være en ensom sjæl, der bare manglede lidt kærlighed.

I den biografaktuelle 'Kæledyrenes hemmelige liv 2' er den hvide kanin tilbage - og det er i rollen som superhelte-sidekick. Iført sit blåkostume er han blevet Kaptajn Snefnug. Spørgsmålet er så om evnerne også rækker til superhelte-tjansen?

Det hele peppes selvfølgelig op af den geniale stemme, som i original versionen leveres af komikeren Kevin Hart, mens den danske varetages af Mick Øgendahl.

Kæledyrenes hemmelige 2 kan ses i biografen nu.