Bekræftet: Ny Fantastic Four og X-Men-film på vej fra Marvel

Der kommer også fortsættelser til 'Black Panther' og 'Captain Marvel'
Billede
(© 20th Century Fox)

Der blev forrige weekend afholdt Comic Con i San Diego, hvor Marvels ret så overvældende fase 4 i MCU blev afsløret, herunder bl.a. en fortsættelse til Doctor Strange samt en ny Blade med Oscar-vinderen Mahershala Ali.

Ikke nok med det, så kunne chefen for Marvel, Kevin Feige, også afsløre, at de har meget mere på vej efter 2021, hvor fase 4 afsluttes – det skriver bl.a. The Verge.

Det betyder både en fortsættelse til Black Panther og Captain Marvel samt ikke mindst en ny Fantastic Four og mere med mutanterne fra X-Men-universet, der nemlig hidtil har været ejet af 20th Century Fox.

Efter Disney dog har opkøbt netop 20th Century Fox, står de altså nu med rettighederne til de to superhelte-serier. Der er dog endnu ikke offentliggjort datoer på nye film i disse franchiser.

Lyt også til vores podcast om X-men-filmene ved at klikke på billedet herunder: