Baby Driver 2 nærmer sig i høj fart

Ansel Elgort bekræfter, at manuskriptet allerede er skrevet
Billede
(© UIP)

Kupfilmen Baby Driver blev i 2017 et kæmpehit pga. et veloplagt cast, fremragende klipning og et svingende soundtrack, ingen kan ignorere.

Nu er Edgar Wrights tinitus-plagede flugtchauffør højst sandsynligt på vej tilbage i biografen - og titlen bliver IKKE 'Baby Driver 2'. Dette bekræfter selveste Baby, Ansel Elgort, over for MTV - se klippet her:

Vi kunne allerede for et år siden skrive, at Sony havde henvendt sig til Wright vedrørende en fortsættelse, men med et færdigt manus fra instruktøren, må nyheden da siges at være endnu mere relevant. Wright er dog pt. i produktion på gyserfilmen 'Last Night in Soho' som først skal af vejen, før der kan komme nye hjulspind på banen. 

Ansel Elgort er dog en eftertragtet mand, så han skal finde et hul i kalenderen. Han fik ikke rollen som Elvis Presley i Baz Luhrmanns kommende film, men han er til gengæld hovedrollen i to andre storfilm på vej.

Først er der filmatiseringen af hit-romanen Stillidsen, der ligner en stjernespækket Oscar-bejler. Derefter er endnu en musikalsk omgang med Steven Spielbergs genindspilning af musical-klassikeren West Side Story.