Se trailers til alle ugens premierefilm

The Beatles, dæmondukker og Bjarne Reuter for de mindste
Billede
(© UIP/Yesterday)

Ugens premierefilm byder på alt fra børnefilm for de mindste med Kaptajn Bimse, western med John C. Rilley og Joaquin Phoenix, den dæmoniske dukke Annabelle, dokumentar om månelandingen og en verden hvor The Beatles ikke har eksisteret.

Se trailers og køb billetter til alle ugens premiere film herunder:


Annabelle Comes Home
Den besatte dukke Annabelle står bag lås og slå i de paranormale efterforskere Ed og Lorriane Warrens kælder. Men da en veninde til deres datter Judys barnepige går derned, slipper hun ikke kun Annabelles kræfter løs - alle de dæmoniske artefakter i rummet vækkes også til live.

Vera Farmiga og Patrick Wilson er tilbage i rollerne Ed og Lorraine, som vi blev introduceret for i The Conjuring fra 2013.


Apollo 11
Dokumentarfilmen 'Apollo 11' ser nærmere på den første bemandede landing på Månen med kommandør Neil Armstrong og pilot Buzz Aldrin i 1969.

Filmen har været intet mindre end 50 år undervejs, da den først er blevet til, efter man fandt 11.000 timers 65 mm optagelser, som ingen havde hørt eller set før.


Kaptajn Bimse
Anna er ked af det, fordi hun har glemt sin dukke Sophie i sommerhuset, og hendes forældre vil ikke hente den. Sammen med bamsen Johnson tager hun sagen i egen hånd og flyver afsted med Kaptajn Bimse (Jesper Asholt) i hans gule flyvemaskine sammen med andenpiloten Goggeletten (Peter Frödin).

Rejsen byder på magiske væsener og en stor udfordring for både Bimse og Goggeletten, fordi de må overkomme deres frygt for den uhyggelige Hulkemoren.

Filmen er baseret på Bjarne Reuters populære børnebøge om kaptajn Bimse og Goggelette, der første gang udkom i 1992. 



The Sisters Brithers
Vi befinder os det vilde vesten i 1850’erne. Brødrene Eli og Charlie Sisters, der spilles af henholdsvis John C. Reilly og Joaquin Phoenix er to notoriske drabsmænd og nådesløse dusørjægere. Især Charlie tyr til vold, alkohol og selvynk, mens Eli, der drømmer om et andet liv, overvejende bliver for at passe på sin lillebror. 

Nu er de på jagt efter Hermann Kermit Warm, som eftersigende skulle have fundet en genial måde at finde guld på. Han skylder en god sum penge og skal likvideres hurtigst muligt, men hvad hvis hans opfindelse kan give brødrene en anden fremtid?


Yesterday
Samme aften, som Malik fortæller sin bedste veninde og evigt loyale manager Ellie at han vil droppe kampen for at slå igennem som musiker, sker der et uforklarligt fænomen, og samtidig er Malik ude for et trafikuheld.

Da han vågner, indser Jack, at han er den eneste, der har hørt om The Beatles. De har simpelthen aldrig eksisteret! Nu begynder Jack at optræde med de mange legendariske hits, og snart bliver han kendt som den største sangskriver nogensinde.

Filmen er instrueret af den Oscar-vindende Danny Boyle, og skerevet af manden bag bl.a. julefilmen Love Actually, Richard Curtis.


Paw Patrol: Mission Big Screen 3
Paw Patrol er tilbage på det store lærred med seks hidtil usete afsnit af den populære børneserie.

De seks afsnit har en samlet varighed på 60 minutter og følger de skønne vovser, når de skal ud på udfordrende redningsmissioner.