Du kommer til både at grine og græde som aldrig før til Toy Story 4

De første og meget lovende reaktioner er landet
Billede
(© Disney Pictures)

Toy Story 3 er helt tilbage fra 2010, men nu vender dit favorit-legetøj tilbage med Toy Story 4, hvor Woody, Buzz Lightyear og alle de andre er klar på nye eventyr.

’Toy Story 4’ har biografpremiere den 29. august

Nu har de første reaktioner ramt internettet – og det lover godt. For bl.a. kommer du efter sigende til både at grine og græde som altid før.

Vi har herunder samlet en række af de første reaktioner på ’Toy Story 4’:

Collider
- Animationsniveauet, som Pixar har opnået i denne film er forbløffende. Keanu Reeves er fantastisk som Duke Caboom. Jeg elskede hele filmen. Så godt lavet. Anbefales så absolut.

Screen Rant
- ’Toy Story 4’ har en ligeså skøn og varm og hjerteskærende slutning som ’Toy Story 3’. Ind imellem de oprigtige grin (tak, Duke Caboom) finder man en historie, der har det bankende hjerte, som Pixar er kendt for. Jeg elskede den.

Fandango
- ’Toy Story 4’ er endnu et fantastisk indslag i serien og den film, der føles mest som en eventyrfilm. Med temaer som det svære farvel, at få en chance til og at finde sin vej hjem, så er den også pakket med store latterkramper, men jeg græd også endnu mere, end jeg har gjort til nogen af ​​de andre.

Geeks of Color
- Hvis du var nervøs for endnu en Toy Story-film, så behøver du ikke at være det! Den er forrygende og endnu en fantastisk tilføjelse til franchisen. Jeg kan ikke vente med at se den igen.

Cinema Blend
- ’Toy Story 4’ er virkelig sjov og nem, den sjoveste af de fire film. Kan varmt anbefales.

Lyt også til vores podcast om Pixar ved at klikke på nedenstående billede:

E Online
- Det er min favorit i franchisen. Du vil grine ligeså meget, som du kommer til at græde. Du vil føle dig som et barn det ene øjeblik og som en voksen det næste.

Business Insider
- ’Toy Story 4’ er en både rørende og bevægende tilføjelse til franchisen. Du kan godt have servietterne klar!!!

The Geekly Show
- Mange har sagt, at vi ikke har brug for en ’Toy Story 4’ (mig selv inkluderet), men stol på mig, når jeg siger, at vi har brug for denne historie. Jeg græd mere end jeg nogensinde har til en Toy Story-film, og grinte også mere end jeg har gjort før. Den her skal ses!

Rotten Tomatoes
Pixar har gjort det igen! ’Toy Story 4’ er min nye favorit! Jeg udfordrer dig til ikke at grine og græde til denne kærlighedshistorie om venskab.

JoBlo
- ’Toy Story 4’ bringer den konklusion til historien om Buzz og Woody, som vi aldrig vidste, at vi ville have, men det er det hele værd. Det skaber en potentiel fremtid for franchisen med en række nye karakterer. Absolut en kvalitets-Pixar-film og en af ​​deres bedste efterfølgere.

’Toy Story 4’ har biografpremiere den 29. august