Kingsman 3 bliver (måske) den sidste film med Taron Egerton og Colin Firth

Der er dog også en anden film på vej i franchisen
Billede
(© 20th Century Fox)

Der er nyt fra Kingsman-lejren. For godt nok er instruktør Matthew Vaughn i gang med at optage prequel-filmen i franchisen, der har titlen Kingsman: The Great Game. Det betyder altså også, at det (indtil videre) bliver til fire film i serien.

Men ifølge Vaughn så er idéen med den kommende og tredje film i hovedfranchisen at afslutte forholdet mellem Eggsy og Harry Hart - henholdsvis Taron Egerton og Colin Firth. Det skriver Digital Spy.

Egerton er lige nu biografaktuel i rollen som Elton John i Rocketman, men forventes altså at vende tilbage i rollen som Eggsy sammen med Firth. Vaughn uddyber:

- Vi er nødt til at afslutte Eggsy og Harrys forhold. Det sidste kapitel i deres forhold skal fortælles, hvilket vi er klar til at gøre, og jeg håber på at filme senere i år eller i begyndelsen af ​​næste år.

Find dine billetter til 'Rocketman' her


Den kommende Kingsman-fortsættelse følger op på Kingsman: The Secret Service fra 2014 og Kingsman: The Golden Circle fra 2017, hvor vi fik introduceret Kingsmans amerikanske modstykke i form af The Statesman. Måske de vender tilbage?

Prequelen ’Kingsman: The Great Game’ skulle det efter sigende være en periode-film, der vil fokusere på Kingsman-organisationens tidligere dage og skulle angiveligt blive mindre actionfyldt.

Rollelisten byder bl.a. på Aaron Taylor-Johnson (Kick-Ass), Matthew Goode (Watchmen) og Gemma Arterton (Quantum of Solace), videre til Tom Hollander (Bohemian Rhapsody), Rhys Ifans (The Amazing Spider-Man) og Daniel Bruhl (Captain America: Civil War).

Det store persongalleri byder endvidere på Charles Dance ('Game of Thrones'), Harris Dickinson ('Trust') og Ralph Fiennes (Skyfall) samt Djimon Hounsou (Shazam) og Alison Steadman ('Orphan Black').

’Kingsman: The Great Game’ får biografpremiere den 14. februar 2020, mens vi stadig venter på en premieredato på ’Kingsman 3’.