Hov, skal Deadpool være med i Spider-Man 3?

Nyeste MCU-rygter 
Billede
(© 20th Century Fox/Sony Pictures)

Ifølge fan-sitet MCU Cosmic leger Disney efter opkøbet af Fox lige nu med flere ideer, der skal bringe Deadpool ind i Marvel Cinematic Universe.

Sitet skriver, at der er tale om rygter, men at oplysningerne kommer fra deres mest pålidelige og hidtil fejlfrie kilde.

Rygterne lyder, at der er tre måder, hvorpå Marvels poiltisk ukorrekte guldkalv endelig kan få lov til at spille sammen med de andre populære superhelte fra samme tegneserie-univers.

1. En ny solofilm, Deadpool 3.

2. En Disney+ serie med Deadpool.

3. En Deadpool-gæsterolle i 'Spider-Man 3'.

Især mulighed 1 og 3 virker som gode bud - og nok mere oplagte muligheder end streaming-løsningen, eftersom Disney+ gerne skulle blive en familievenlig kanal.

En solofilm er vel det, alle havde set komme. PÅ den måde kan Wade Wilson selv få besøg fra en anden MCU-helt, og så åbne op for sammenspillet. Men ide nr. 3, den om Spider-Man, er i den grad spændende.

Med en rolle i Peter Parkers nabolag ville Deadpool vitterligt blive del af "det gode selskab" og have rig mulighed for at møde kræfter som fx Nick Fury. Om Ryan Reynolds' grovkornede humor vill passe side om side med "the friendly neighborhood Spider-Man" er så spørgsmålet.

Først kommer turen dog til Spider-Man: Far from Home, der får dansk premiere den 7. juli.