Den nye Godzilla-film er "overvældende og forbandet god"

Lovende reaktioner på Godzilla 2: King of the Monsters
Billede
(© Warner Bros.)

Monster-filmen Godzilla 2: King of the Monsters har biografpremiere den 30. maj her i landet. Der er dog allerede landet en række reaktioner på filmen fra flere anerkendte kritikere – og det lover godt. 

I 'Godzilla 2: King of the Monsters' vender den legendariske kæmpeøgle tilbage til det store lærred som en efterfølger til Godzilla fra 2014. Den nye historie følger her det såkaldte crypto-zoologiske agentur Monarchs heltmodige handlinger. Det samtidig med, at de står ansigt til ansigt med et væld af enorme monstre. 

På rollelisten finder man blandt andre ’Stranger Thing’s-stjernen Millie Bobby Brown, videre til Vera Farmiga, Sally Hawkins og Ken Watanabe.

Vi har her samlet en håndfuld reaktioner på filmen herunder:

Joblo:
- Monstrøs action, der får biografen til at ryste. Så forbandet god.

Collider:
- ’Godzilla King of The Monsters’ er forrygende (…) Hvis du vil se Godzilla bekæmpe andre monstre, bliver du glad. Effekterne i ’Godzilla King of The Monsters’ er for vilde. Jeg er så imponeret over, hvad Mike Dougherty (filmens instruktør, red.) har gjort med materialet og monster-kampene og kan ikke vente med at se den igen. Hvis du ikke glædede dig til den nye Godzilla-film, er det tid til at købe dine billetter.

Fandango:
Kampscenerne er smukke og voldsomme og føles som taget ud af siderne fra en vild tegneserie. Hvis du vil have en kæmpe monster-kamp, så er dette det og så lidt til.

Detective Andre-chu:
- OH MY GODZILLA YESSSSS! Lad monstrene slås! Jeg havde det forrygende fra start til slut.

Comic Book:
- ’Godzilla King of The Monsters’ er den film, jeg har ventet på i flere år. Denne spændende efterfølger indkapsler ånden fra Japans berømte kaiju (…) Der er få ord, der kan beskrive filmen bedre end betydningsfuld, mens dets episke skala vil efterlade publikum forbløffede.

Robert Meyer Burnett:
- ’Godzilla King of The Monsters’ føltes som, hvis mit otteårige jeg havde taget et Tony Montana-størrelse bjerg af kokain.

Nerdist:
- ’Godzilla King of The Monsters’ er så forbandet vild. Det er nemt den mest underholdende biografoplevelse i år (…) Skalaen er overvældende, og hver action-scene kunne være din nye skrivebordsbaggrund. Se det på det største lærred muligt.

Den of Geek:
- Jeg kan nu frit sige, at ’Godzilla King of The Monsters’ nemt er den vildeste, mest underholdende amerikanske kaiju-film, der findes.

IGN:
-Hvis du leder efter noget Kaiju-på-Kaiju-action, bliver du ikke skuffet.

Reel Cinematics:
- ’Godzilla King of The Monsters’ er nok det tætteste en amerikansk film nogensinde kommer på japansk Kaiju. Hvis det er din kop te med Godzilla, der slås med andre enorme monstre, så vil du være tilfreds.

'Godzilla 2: King of the Monsters' har premiere den 30. maj

Lyt også til vores podcast om filmmonstre ved at klikke på billedet herunder: