De 5 bedste film vi så på festivalen i Cannes

Glæd jer!
Billede
(© Camera Film/SF Studios)

Festivalen i Cannes startede for vores vedkommende ud med en halsbetændelse, så vi fik ikke set et par af de film, mange anmeldere har rost til skyerne. Heriblandt Ken Loachs' Sorry We Missed You, Hlynur Pálmasons 'A White, White Day' og Pedro Almodóvars Pain & Glory.

Men vi fik set mange gode og flere knap så gode film - her er de fem bedste: 

5: Matthias et Maxine (Xavier Dolan)
To bedste venner skal kysse under en filmoptagelse og opdager helt nye sider af sit venskab. Pludseligt er de to heteroseksuelle venner i tvivl på hver sin måde, om hvem de er, alt imens Matthias skal flytte til Australien i to år. 

Den nu 30-årige fransk-canadiske Xavier Dolan, der gennem de sidste 10 år har været nomineret til alt andet end hovedprisen Palm d'Or, er med 'Matthias et Maxime' i hovedkonkurrencen.

Det er en lille film om at blive voksen, mandligt venskab og seksualitet. Den er ujævn, men fuld af energi og rørende præstationer. Temaet er meget Dolansk, og det er måske ikke hans bedste film, men undertegnede nød meget fortællingen om mandligt venskab, der måske - måske ikke - handlede om to mænd, der sprang ud. Det er egentligt ligegyldigt. 


4. A Hidden Life
Terrence Malick er tilbage med en manusbaseret film for første gang siden Cannes-vinderen 'The Tree of Life' fra 2011. ’A Hidden Life’ handler om dilemmaet mellem en familiefars kærlighed til livet og hans samvittighed.

Østrig 1940. Franz Jägerstätter lever som bonde i landsbyen Radegund med sin kone og tre små døtre. Det er et simpelt og lykkeligt liv, men da krigen bryder ud, splintres idyllen. Franz kommer nemlig langsomt til den erkendelse, at han ikke kan støtte Hitlers sag. Alle omkring ham ved, at forræderi betyder skam, isolation og i værste fald døden. Men Franz’ samvittighed lader ham ikke hæve armen til et ”Heil Hitler”. Også selvom han har alt at leve for.

Filmen er baseret på virkelighedens Jägerstätter, der i dag er et symbol for krigens samvittigheds-krigsbenægtere. Som forventet har Malick ikke lavet et klassisk biografisk drama, men istedet en filosoferen over livets største emner. 


3. Once Upon a Time... in Hollywood
Quentin Tarantinos niende film er allerede blevet skamrost alle steder, og det er da også en af instruktørens bedste film. Bundniveauet er dog meget højt, når man snakker QT. 

Det bedste ved filmen er bromancen mellem de to hovedkarakterer. Leonardo DiCaprio og Brad Pitt er simpelthen suveræne som makkerparret bestående af Rick Dalton og Cliff Booth. En skuespiller i krise og hans trofaste stuntmand.

Også nostalgien i Hollywood-settingen fra 1969, og legen med virkelighedens filmhistorie og den grusomme Charles Manson er en dejligt original baggrund til en film, der heldigvis i bund og grund handler om en mands kamp med sit selvværd.

 

2. Portrait of a Lady on Fire
Kan en kvinde vinde Guldpalmen i år? Måske med denne!

Instruktøren Céline Sciammas periodedrama om kunst og undertrykt lidenskab foregår i 1770 på en klippeø uden for Frankrig, hvortil en ung portrætmaler ved navn Marianne sejles for at male en anden ung kvinde, Heloise. Det viser sig, at en anden (mandlig) portrætmaler før hende måtte give op, da Heloise ikke ønsker at blive "fanget" på et kanvas, der skal sendes til hendes kommende husbond i et arrangeret ægteskab.

Først bliver de to kvinder venner under løgnen om, at Marianne er der som spadser-partner (Heloises mor er nemlig bange for, at datteren vil begå selvmord - ligesom hendes søster før hende). Forholdet udvilker sig dog hurtigt til mere end venskab - kunstner/muse, offer/redningsmand og sidst men ikke mindst: elskende. Men i kortene ligger en anden fremtid for Heloise, og i 1700-tallet var homoseksuelle forhold heller ikke en mulighed.

Sciamma har lavet en film ikke langt fra Campions 'The Piano'. Det er til tider meget underspillet til tider meget ekstravagant film, der først og fremmest skildrer en romance, der lader publikum forgabe sig i alt fra meningen med kunsten til det erotiske. At det så også handler om kvinder i en kvindefjendsk tid og nærmest ikke har EN mand på lærredet er bare genialt. 

 

Parasite1. Parasite (Bong Joon Ho)
Instruktøren Bong Joon-ho stod bag 'The Host', 'Mother' og 'Snowpiercer' - nu har han lavet karrierens hidtil bedste film.

'Parasite' handler om en fattig familie af småsvindlere, der bor i ubeskriveligt slum, efter begge forældre mistede deres job. De to store børn er dog begge lige så handlekraftige som forældrene. Da drengen for mulighed for at undervise datteren i en meget velhavende og eftersigende godtroende familie, begynder et større take-over, hvor hele hans familie faker sig ind som medarbejdere.

Det er en original, kulsort og til tider dybt forstyrrende komedie om klasseskel. Midt i komikken bliver det dog til tider meget mørkt og langt fra morsomt, men handlingen er så kuleskør, at man er underholdt ud over det sædvanlige.

Det her kunne være Guldpalme-vinderen!

 

Vinderne af hovedpriserne findes lørdag aften. Vi holder jer opdateret.