Cannes 2019: Robert Pattinsons skrækindjagende fyrtårn og ekstra bløde mandehænder

Vi har nu været på festivalen i Cannes i to hele og hæftige dage, som det jo hører sig til på en festival med mange mennesker, mange film, ikke helt nok sæder og langt fra nok timer i døgnet.

Så hvad har vi oplevet - og hvad er status på Cannes? 

Nicolas Winding Refn har verdens blødeste mandehænder 
Lørdagen handlede ikke kun om spansk film (læs om Pedro Almodóvars Guldpalmefavorit) - men også om "dansk" "film". Nicolas Winding Refn er nemlig aktuel med sin nye amerikanske tv-serie 'Too Old to Die Young' - en fortælling om L.A.'s underverden med Miles Teller i hovedrollen.

Vi deltog i hans masterclass, hvor han fortalte om sin 13 timer-lange film (som han selv kalder den) og delte ud om sin helt egen Jang-visdom.

Refns mest gennemgående pointer over de to timer handlede om følgende: Streaming er fremtiden - og her især måden, hvorpå streaming (ligesom på Youtube) tillader publikum at tilgå et værk i vilkårlig rækkefølge. Netop derfor viste Refn episode 4 og 5 på festivalen i stedet for seriens første to afsnit. 

Derudover havde danskeren en del at sige om at "gøre ens svagheder til sin styrke", at "man som filmskaber kun kan gøre det på SIN måde," samt sidst men ikke mindst, at alle bør stille sig selv ét spørgsmål: "What's so fucking great about being normal?"

Refn mødte også en superfan på scenen, der fik hans bløde hænder at mærke (se video på instagram), og afslørede muligvis også titlen på sin kommende film: 'I'm... Going... To... Kill... You!'. Om han jokede er selvsagt usikkert.

Robert Pattinson er pt. festivalens største tilløbsstykke
Skuespillerens skrækindjagende lystårn skabte laaaaange køer, da det endelig var tid til at se 'The Lighthouse' på sideprogrammet Director's Fortnite. Personligt stod undertegnede i kø i 2½ time UDEN at komme ind. Interessen var stor, men instruktøren er også spændende. Robert Eggers er nemlig manden bag en af nyere tids mest banebrydende gys, 'The VVitch'. Han er igen aktuel i sort/hvid og med både Pattinson og Dafoe på rollelisten som de to skræmte fyrtårnsvogtere, den erfarne Thomas Wake og den nyankomne Ephriam Winslow.

Vi befinder os i 1890erne på en ø uden for New England. Thomas styrer fyrtårnet med hård hånd, og selvom Ephriam er hårdtarbejdende, holder han sin yngre kollega fra at nærme sig selve fyret. Den stigende interesse for, hvad Thomas holder hemmeligt for ham, bliver en besættelse for Ephriam, og snart begynder der at ske mystiske ting omkring ham.

'The Lighthouse' er en genreblandende gyser, hvor vanvid, mytologi og drama spiller en altdominerende rolle.

Filmen, der er optaget i sort-hvid, har Willem Dafoe og Robert Pattinson i de meget krævende hovedroller. Instruktøren Robert Eggers stod tidligere bag den stemningstunge The Witch, der også fornyede gysergenren og kombinerede den folkeovertro og et uforudsigeligt plot.

Anmelderne der så filmen, kalder den for "eksplosivt skræmmende og gribende smuk", mens især Pattinson roses for sin præstation. 

Vi må vente og håbe på, at 'The Lighthouse' får dansk premiere.

Læs også: Robert Pattinson er den nye Batman!

Portrait of a Lady on Fire
"This girl is on fire"... og hermed menes instruktøren Céline Sciamma, der i år er tilbage med et periodedrama om kunst og undertrykt lidenskab.   

Handlingen finder sted i 1770 på en klippeø uden for Frankrig, hvortil en ung portrætmaler ved navn Marianne sejles for at male en anden ung kvinde, Heloise. Det viser sig, at en anden (mandlig) portrætmaler før hende måtte give op, da Heloise ikke ønsker at blive "fanget" på et kanvas, der skal sendes til hendes kommende husbond i et arrangeret ægteskab.

Først bliver de to kvinder venner under løgnen om, at Marianne er der som spadser-partner (Heloises mor er nemlig bange for, at datteren vil begå selvmord - ligesom hendes søster før hende). 

Forholdet udvilker sig dog hurtigt til mere end venskab - kunstner/muse, offer/redningsmand og sidst men ikke mindst: elskende. Men i kortene ligger en anden fremtid for Heloise, og i 1700-tallet var homoseksuelle forhold heller ikke en mulighed.

Sciamma har med sin til tider meget underspillede - til tider meget ekstravagante film først og fremmest fanget en romance, der lader publikum forgabe sig i alt fra kunst, meningen med kunsten og selvfølgelig det erotiske. At det så også handler om kvinder i en tid, der holdte dem nede, er bare prikken over i'et. 

'Portrait of A Lady on Fire' står pt. som en af festivalens stærkeste i hovedkonkurrencen. Den kan det hele. Underholde med elementer fra 'The Piano' til Hitchcock på fransk samt skrildre romantik og knugende tab på en måde, hvorpå effekten sniger sig ind på dig. Stor anbefaling herfra!