Se trailers til alle ugens premierefilm

Gøg, Gokke, Avengers og Dar Salim
Billede
(© Scanbox)

Vejret bliver bedre og bedre. Det gør biograffilmene heldigvis også. I denne uge kan du se frem til årets mest ventede film - nemlig den allerede aktuelle Avengers: Endgame. Er du ikke til superheltefilm, er der heldigvis også en masse andet godt, blandt andet biografien om det største komikerpar i filmhistorien, samt intenst dansk drama med Dar Salim.

Herunder kan du se trailers og købe billetter til ugens film


Avengers: Endgame
Superheltefilmen, der er det fjerde og sidste kapitel i serien med de oprindelige superhelte som Iron Man, Hulk, Thor, Black Widow, Hawkeye og Captain America, tager udgangspunkt i de forfærdelige hændelser i forgængeren, Avengers: Infinity War, hvor Thanos udryddede halvdelen af alt liv i universet. Nu samles de resterende helte en gang for alle til et endeligt, episk opgør.

 


Ava
Dette drama handler om den 13-årige Ava, der i en sommerferie får konstateret en øjensygsom, som snart vil gøre hende blind. Samtidig forelsker hun sig i den lidt ældre Juan, og hun beslutter sig for, at denne sommer ikke skal ødsles væk.

'Ava' er en sanselig og til tider surrealistisk film om ungdom og oprør i analoge billeder.

 


Gøg og Gokke
Filmen om det elskede komikerpar Hardy og Laurell følger paret i deres forsøg på at genivinde deres filmkarriere. Dette får dem ud på et rørende og komisk eventyr, som bliver deres svanesang, igennem efterkrigstidens Storbritanien.

De to altoverskyggende hovedroller bliver spillet af John C. Reilly og Steve Coogan.

 


Sir
Dette indiske drama handler om kvinden Ratna, der arbejder som husholderske hos den moderne ungkarl Ashwin i Mumbai.

Ashwin, der kommer fra en velstående familie, har arbejdet i New York som forfatter, men er vendt hjem til Indien for at hjælpe til i sin fars entreprenørvirksomhed. Selvom han har alt, kan Ratna fornemme, at han har opgivet sine drømme. Modsat er Ratna, der intet har, men som drømmer om et liv som modedesigner. 

Varme følelser begynder at opstå mellem dem. Men kærlighedsforhold på tværs af sociale lag er en umulighed i det indiske kastesystem.

 


Til vi falder
Louise og Adam kæmper med sorgen efter, de har mistet deres lille søn Lucas på en ferie til Tenerife.

De tager tilbage til stedet, hvor det hele skete, for at få afsluttet sagen med politiet og få solgt deres ferielejlighed. Men mens Louise prøver at komme videre, bliver Adam hængende i håbet og vil finde ud af, hvad der skete med sønnen.

Ulykken har drevet de to fra hinanden. Skal de blive sammen med risikoen for, at de aldrig bliver lykkelige igen? Eller gå fra hinanden og måske miste mindet om deres søn?