Keanu Reeves i Toy Story 4 og måske også Fast & Furious

Men i hvilke roller?
Billede
(© Disney Pictures og UIP)

Dwayne ‘The Rock’ Johnson, Jason Statham samt Idris Elba og nu tilføjes Keanu Reeves altså måske også rollebesætningen i den kommende Fast & Furious: Hobbs and Shaw. Det er dog endnu ikke officielt bekræfte, skriver MovieWeb.

Hvis der er hold i rygtet, så bliver det om noget en endnu mere hårdtslående film end den allerede lader til at være, når man ser filmens trailer. Hvilken rolle han vil indtage vides dog heller ikke endnu.

Det er imidlertid ikke kun Fast & Furious-franchisen, der altså måske vil nyde godt af Keanu Reeves. Han dukker nemlig op i Toy Story 4. En rolle, der er blevet bekræftet hos Collider.

Her lægger han dog ikke krop til sin karakter, men derimod sin stemme. Her ved vi heller ikke endnu, hvilken rolle, han kommer til at indtage. Måske en form for action-figur? Hvad tror du?

Fast and Furious: Hobbs and Shaw har premiere den 1. August 2019.

Toy Story 4 har premiere den 29. August 2019.