Eksklusivt: Interview med manden bag en af årets mest uhyggelige film

Da gyseren 'The Hole in the Ground' fik premiere på Sundance Filmfestival blev den udråbt til en af "årets uhyggeligste film". Som det eneste danske medie har kino.dk mødt manden bag, Lee Cronin, der var i Danmark for at præsentere selv samme film til genrefilm-festivalen Blodig Weekend.

Vi fik en snak med den irske filmskaber om inspirationerne til hans gyserfilm, genren, hvad der skræmmer ham, og ikke mindst den enorme opmærksomhed, som han har fået efter premieren.

'The Hole in the Ground' handler om den unge mor Sarah, der flytter ud på landet med sin lille søn Chris. Men efter et besøg i skoven begynder drengen at opføre sig anderledes, og Sarah bliver i tvivl om det overhovedet er hendes søn længere. Men er Sarah blevet skør eller er der virkeligt noget galt med Chris? Og kan det have noget at gøre med et kæmpestort hul som er midt i skoven?

Se traileren til filmen nederst i artiklen.

Det er nu eller aldrig

Vi møder den travle instruktør på et hotel på Frederiksberg. Han er netop landet i København for få timer siden og har kun lige været oppe og vende på sit hotelværelse:

- Der er sket en del de sidste par måneder. Jeg har ikke fået meget søvn. Men tiden er nu. Det er nu eller aldrig. Mine valg de næste 3-4 år vil nok bestemme, om jeg har en lang karriere eller ej. Jeg presser den så hårdt, som jeg kan i øjeblikket.

- Jeg har taget en lille pause for at komme til København i dag. Men efter vi to har talt sammen, går jeg op på mit værelse og hopper på Skype til et møde med min skrivepartner omkring et nyt manuskript.

Men selvom tiden virker til at være dyrebar for Lee, så stiller han alligevel gladeligt op til interviewet og er ivrig for at fortælle.

Et meget langt maraton

Det helt store gennembrud for ireren kom med kortfilmen 'Ghost Train' (som kan ses på YouTube her), der banede vejen for hans spillefilmsdebut:

- Men det gik langsomt fra den kortfilm og til min spillefilm. Så måske havde jeg skrevet noget, der var for stort, for ambitiøst til en debutfilm.

- Jeg prøver altid at svare meget ærligt, og jeg var meget klar til det. Så jeg blev ikke overvældet af oplevelsen. Jeg havde en del erfaringer fra at have instrueret tv-reklamer i en periode, så jeg blev ikke konfronteret med udfordringer, budget eller lignende.

- Men den ene ting du aldrig kan forberede dig på er, hvor ubarmhjertig processen er. Vi skød i 24 dage, forberedelserne er 5-6 uger før det, men der var også en del tidlig forberedelse. Jeg kan godt lide at omskrive en hel del, så i weekenderne var der ingen rigtig hvile. Jeg ville omskrive lørdag og mødes med fotografen søndag og lægge nye planer alt efter, hvad jeg havde omskrevet.

- Det var meget intenst. Et langt maraton, et meget langt maraton. Men også sjovt. Jeg var udmattet til sidst, men det er også en del af spillet.

Fortæller Lee med sin meget tydelige irske accent og smiler.

Min version af en monsterfilm

Når snakken falder på 'The Hole in the Ground' virker Lee lige så bevidst om, hvad han har lavet, og hvad ambitionerne var:

- Jeg vil kalde den en psykologisk thriller. Det tror jeg, det er, hvis du virkelig koger det ned. Det er også min version af en monsterfilm. Men det er op til dig at bestemme, hvor virkelig historiens monster er, når du ser filmen.

- Det er også en fortælling om tvivl. Det var kernen i det. Om en kvinde, der kigger på sin søn og stopper med at genkende ham og begynder at betvivle hans identitet.

- Mange mennesker, især når det kommer til horrorfilm, kan godt lide at koge det ned til én ting. Og mange har kaldt det her en ”creepy kid”-film, men min skrivepartner og jeg har aldrig set filmen på den måde på noget tidspunkt.

- Men selvfølgelig jo, den har et ret uhyggeligt barn med. Men vi tænkte det altid som en mor-søn historie. Om et forhold med moderens perspektiv og hendes angst i verden. Alt i filmen er bygget rundt omkring hendes angst.

Jordfaldshuller og traumer

Inspirationerne kommer mange steder fra og har været en række strøtanker, som Lee har samlet over et år:

- Det var en stor kombination af ting, som inspirerede historien. Jeg havde læst en nyhedsartikel om en mand i Florida, der sad i sin stue og så tv, og så åbnede et jordfaldshul [sinkhole] lige under ham. Et personligt lille jordfaldshul, og han kunne ikke reddes. Han sank gennem fundamentet på sit hus. Det fik mig altså til at tænke på jordfaldshuller på en noget større skala. Og så kom titlen til mig ’The Hole in the Ground’. Jeg tænkte, det er en ret stor, modig titel.

- Samtidig havde jeg den her ide til en historie om en mor og en søn, der skulle genfinde hinandens tillid efter et traume. Altså hvordan noget fra fortiden påvirker nutiden. I ’The Hole in the Ground’ giver vi kun hints til fortidens traume, men der er nok til, at publikum kan forstå det og se, hvor de kommer fra.

Fra det øjeblik har mine fødder ikke rørt jorden

For Lee og hans karriere virker det til at være et centralt øjeblik, som han også om flere år vil kigge tilbage på. Nemlig premieren på Sundance:

- Vi havde vores verdenspremiere på Sundance i starten af i 2019, hvilket var en virkelig spændende, men også skræmmende oplevelse. Som jeg sagde til Q&A’en bagefter, jeg var den mest rædselslagende person i rummet, selvom folk var skræmte over filmen.

- Fra det øjeblik har mine fødder ikke rørt jorden. For inden du har vist filmen, ved du ikke, hvordan den vil blive modtaget. Nogle vil elske den, andre vil hade den. Men heldigvis har nok mennesker elsket den og støttet den, hvilket har betydet, at dørene står vidt åbne for mig nu. Det har været en meget positiv oplevelse.

- Horror er normalt en genre, der deler vandene. Så det er meget sjældent at have en universelt rost horrorfilm. Men som min producer og jeg siger, dem som kan lide den elsker den, og dem, som ikke kan lide det, hader den ikke. Så det er ikke så slemt et sted at være.

Fan af troper og klichéer

- Det her er en horrorfilm, hvor du ikke få udleveret en regelbog. Det er mere en karakter, der falder igennem en situation. Så der er ingen advarsler. Der er ikke noget ”du må ikke gå ind i skoven”. Det eksisterer ikke i denne film, det er en anderledes tilgang.

- Jeg er også en fan af troper og klichéer. De er der af en årsag, de er en del af, hvad horrorfilm er. Det er noget af det, der er fantastisk ved genren - det bygger på noget, der har været før. Der er meget, som har inspireret denne film, og det er jeg stolt af. Selvom jeg har gjort det på min egen måde.

Livet er fucking uhyggeligt

Men hvad synes Lee selv er virkelig uhyggeligt? 

- Meget tidlige flyafgange, griner Lee, og fortsætter i en mere seriøs tone:

- Jeg er meget draget af horror, der kommer fra hjemmelige forhold. Fordi jeg synes, at der er ting fra den virkelige verden, som kan være meget skræmmende.

Han giver et eksempel:

- ’The Hole in the Ground’ handler om en kvinde, der ser på en hun elsker og bemærker, hvordan han går, bevæger sig og lyder, men noget indvendigt gør hende usikker på, at det er hendes søn. Hun kan ikke genkende ham.

- Ideen bag det var meget universel, fordi der er oplevelser i livet, hvor nogen du har kendt i lang tid, det kan være romantisk eller familiært, men måske ser du dem pludselig på en måde, du ikke har set dem på før. Det eller de fremstår som en fremmed. Det skræmmer mig.

- En diskussion er et godt eksempel. Den første gang en ny kæreste fuldstændig taber hovedet, og du ser et glimt i deres øje, og du tænker ”jeg kan ikke genkende dig nu”. Det får altså mig som person til at føle mig virkelig alene. Fordi du har følelsen af, ”jeg troede, jeg kendte dig. Men det gør jeg ikke. Hvem er du?”

- Jeg trækker meget af min inspiration til horror ud fra kæresteforhold. Lige nu arbejder jeg på en film, der handler om et ødelagt forhold, som et par prøver at genskabe, og det bringer en overnaturlig enhed ind i deres forhold. Kan du samle noget igen, der er totalt ødelagt? Den hedder lige nu ’Box of Bones’, og jeg har beskrevet den som ’Misery’ møder ’Memento’.

- Livet er fucking uhyggeligt, du.

Til frokost med Sam Raimi

For Lee virker der virkelig til at være ét tidspunkt før og ét tidspunkt efter Sundance, og i vores snak fortæller den ydmyge filmskaber lidt henslængt, at han også har været til frokost med en af sine store idoler, nemlig Evil Dead- og Spider-Man-instruktøren Sam Raimi.

- Jeg har mødtes med nogle rigtig gode mennesker, de er ikke alle navne, men de er i store positioner. Jeg var meget heldig, for da trailer kom ud i USA og fik mange afspilninger, så ringede en producer med navnet Roy Lee. Han har produceret de amerikanske genindspilninger af ’The Ring’ og ’The Grudge’. Den nye ’It’, men også LEGO-filmene og ’The Departed’.

- Han er virkelig en gentleman, både for det han har lavet, men også som person. Han ringede til mig også sagde: ”Jeg har set traileren. Hvornår kan jeg se din film?”

- Så jeg fik ham ind til en pressevisning. Og derefter ringede han til Sam Rami, og sagde, at han også skulle tjekke min film ud. Fordi alle taler sammen.

- Så mellem Roy og Raimi og folk som Lorenzo di Bonaventura, der producerer Transformer-filmene, er lederen af Warner Bros. og lavede ’The Matrix’, så også filmen, og ville gerne mødes mig.

En meget privilegeret situation

Men hvad handler de her møder så om?

- Det handler både om arbejde og bare det at mødes. De får et indblik i hvilken person jeg er. De her møder er forhåbentlig starten på et samarbejde, eller i de mindste kan det åbne døren, hvor de spørger, om jeg kan læse noget.

- Deres dør er også åben til at give råd og lytte til mit pitch eller ide. Men også til at slynge et manuskript over bordet til mig, og se om jeg er interesseret.

- Jeg er i en meget privilegeret situation. Men det har kun værdi, hvis jeg virkelig knokler på og får lavet en fandens masse arbejde. Der findes ikke et perfekt manuskript, som bare lander på dit bord.

- Siden Sundance har jeg modtaget mellem 30 manuskripter og bøger, som jeg endnu ikke har fået læst. Men jeg er mest interesseret i projekter, som jeg kan udvikle og stå forrest på.

Lee Cronin fortæller, at han har op til flere projekter igang, udover over sin omtalte 'Box of Bones', og så har en detektiv-thriller i udvikling, en tv-serie med overnaturlige undertoner og et par store amerikanske projekter i støbeskeen.

Filmskaberen er absolut kommet for at blive - og med 'The Hole in the Ground' har han fået en stormende start på karrieren.

Instruktør Lee Cronin med redaktionens Hartvig

 'The Hole in the Ground' er desværre endnu ikke planlagt til dansk biografpremiere.