Bedste film 1999: Den grønne mil

Stephen King-filmatisering indtager førstepladsen
Billede
(© Warner Bros.)

Så er afstemningen afsluttet om årets bedste film i 1999 ifølge jer brugere - og I har stemt den rørende Stephen King-filmatisering Den grønne mil ind på førstepladsen (22 %).

Lige efter Tom Hanks’ fængselsbetjent finder man den skelsættende science fiction-film The Matrix, der med blot 2 % færre stemmer indtager en flot andenplads. Der er et stykke ned til podiets tredjeplads, hvor man finder David Finchers hårdtslående Fight Club (12 %).

Den romantiske Notting Hill er lige i hælene med ligeledes blot 2 % færre stemmer (10 %), hvor den indfinder sig sammen med Susanne Biers Den eneste ene (10 %), der har blot 7 færre stemmer end den britiske og romantiske komedie.

Disneys jungle-svinger Tarzan rammer sjettepladsen (7 %), mens henholdsvis syvende-, ottende- og niende-pladsen indtages af gyseren Den sjette sans, Oscar-vinderen American Beauty og Pixars Toy Story 2. De tre film adskilles af blot en og seks stemmer.

Måske en smule overraskende finder man på en klar 10. plads Ang Lees smukke Tiger på spring, drage i skjul (1 %).

Vinderen af lodtrækningen har fået direkte besked via e-mail.

Resultat:
1. 'Den grønne mil' (22 %)
2. 'The Matrix' (20 %)
3. 'Fight Club' (12 %)
4. 'Notting Hill' (10 %)
5. 'Den eneste ene' (10 %)
6. 'Tarzan' (7 %)
7. 'Den sjette sans' (6 %)
8. 'American Beauty' (6 %)
9. 'Toy Story 2' (6 %)
10. 'Tiger på spring, drage i skjul' (1 %)