Johnny Flynn skal spille legenden David Bowie i Stardust

Den ikoniske musikers liv skal filmatiseres
Billede
(© TriStar Pictures)

Det er noget af en opgave den 35-årige musiker og skuespiller Johnny Flynn har taget på sig – nemlig at portrættere en af de mest legendariske musikere nogensinde: selveste David Bowie.

Det skal han i den kommende film ‘Stardust’, der skal fortælle om Bowies liv – fra hans første rejse til USA i 1971. En tur, der inspirede til skabelsen af en af hans mange alteregoer, nemlig ikoniske Ziggy Stardust.

Johnny Flynn i ’Beast’

Den Emmy-vindende instruktør Gabriel Range skal stå bag kameraet til filmen, der skrives af Christopher Bell. Jena Malone og Marc Maron bliver desuden også at finde på rollelisten.

Det er langt fra den eneste biografiske film, der er på vej – Elton John-filmen Rocketman lander senere i år, mens filmen om Freddie Mercury og Queen indtog biografen sidste år med Bohemian Rhapsody – den kan desuden stadig ses. Find dine billetter herunder:



Optagelserne til ’Stardust’ er sat til at begynde i juni 2019.