Cookie- og Privatlivspolitik
De 11 mest romantiske filmpar til din Valentinsdag

De 11 mest romantiske filmpar til din Valentinsdag

Kærlighed i alle størrelser og faconer

Stem op!
12
Stem ned!
0
(reset)

I dag er årets mest romantiske dag, og du og din kære kan passende tage en tur i biografen, hvor I enten kan se dramaet If Beale Street Could Talk eller musikfilmen A Star is Born, som begge byder på store Oscar-nominerede kærlighedshistorier.

Køb billetter til 'If Beale Street Could Talk' herunder

Køb Billetter til 'A Star Is Born' herunder

Men kærligheden lever ikke kun i biografen. Gennem årene er der lavet utallige film om kærlighed i alverdens konstellationer. Vi har i anledning af Valentin lavet en kort og meget ufuldkommen liste over nogle af de mest ikoniske filmpar. Listen indeholder både klassiske og alternative par.

Hvem er dine favoritter og hvem har vi overset?


Rose og Jack - Titanic

Første gang vi så Leonardo DiCaprio og Kate Winslet sammen var i James Camerons storfilm fra 1997, der vandt intet mindre end 11 oscars. Få film har fået så mange unge piger til at græde i biografen som Titanic, og de to skuespilleres kemi var så stærk, at det nærmest fjernede fokus fra Titanic-katastrofen.


Ellie og Carl - Op

Pixars dobbelte Oscar-vinder 'Op' om Ægteparret Carl og Ellie Frederiksen er måske en af de mest rørende animationsfilm nogensinde. Helt fra de var små har parret ønsket at opleve verden sammen. Men ting kommer i vejen, og da de bliver gamle, dør Ellie. Hele deres kærlighedshistorie varer 10 min og lever nærmest som en lille kortfilm for sig selv, før Carls ballon-eventyr begynder. Ikke et øje var tørt.


Ennis og Jack - Brokeback Mountain
 

Ang Lees film om den forbudte kærlighed mellem de to cowboys Ennis og Jack, vandt alles hjerter (men ikke en Oscar!), da den kom ud i 2005. Siden Brokeback Mountain, er der kommet flere moderne klassikere om kærligheden mellem to af samme køn. Blandt de mest bemærkelsesværdige er sidste års mesterværk Call Me by Your Name, der handler om en ferieflirt mellem en teenagedreng og en voksen mand.


Molly og Sam - Ghost

En af 90’ernes absolutte største kærlighedsfilm er Ghost, der handler om Molly og Sam, hvis liv bliver brutalt ødelagt, da Sam myrdes i forsøget på at forsvare sin elskede Molly – men selv døden kan ikke skille dem ad. Drejebænk!


Mickey og Mallory - Natural Born Killers

I Oliver Stones mesterværk bliver vi introduceret til den rå kærlighed mellem to psykopater, der begge har haft en brutal barndom. På deres flugt fra politiet spreder de skræk og rædsel som et moderne Bonnie og Clyde-par, mens deres voksende fanskare hylder og glorificerer det elskende par og deres morderiske handlinger.


Clementine og Joel - Eternal Sunshine of the Spotless Mind

Michel Gondrys lettere absurde drama om et par, der vokser fra hinanden og derfor vælger at slette hinanden fra deres hukommelse. Men kærlighed og gode minder er ikke sådan at slippe af med. Både Jim Carrey og Kate Winslet leverer storslået skuespil og er med til at gøre denne fortælling til noget helt særligt.


Theodore og Samantha - Her
 

Den hjertevarme historie med bl.a. Joaquin PhoenixAmy Adams og Scarlett Johansson handler om den ensomme og deprimerede Theodore, der netop er kommet ud af et langt forhold, hvorefter han forelsker sig i sit nyindkøbte operativsystem, der tilbyder et intuitivt ”væsen” skræddersyet til sin bruger. Denne smukke historie om kærlighed mellem menneske og computer er ikke enestående. I Blade Runner 2049 blev Ryan Gosling med ligeledes imponerende gennemslagskraft også forelsket i et virtuelt væsen.


Robert og Fransesca - The Bridges of Madison County

I Clint Eastwoods klassiker The Bridges of Madison County spiller Eastwood en omrejsende fotograf, der møder den hjemmegående husmor Fransesca, mens hendes familie er bortrejst. Dette bliver starten på en af filmhistoriens store tragiske kærlighedshistorier, som udover Eastwood har Meryl Streep på rollelisten.


Aladdin og Jasmine - Aladdin

I Disneys elskede klassiker fra 1992 bliver gadedrengen Aladdin forelsket i den smukke prinsesse Jasmine. De fleste husker nok scenen, hvor de to elskende flyver på det magiske tæppe over Agrabahs gader og sammen synger én af de bedste Disney-Duetter nogensinde, ’A Whole New World’.

Glæd dig til live-action udgaven af den romantiske fortælling om Aladdin, der får dansk præmiere den 23. maj og bl.a. har verdensstjernen Will Smith i rollen som Lampeånden Genie


Krumme og Yrsa - Krummerne

Listens eneste danske par, som de fleste der var unge i 90'erne, kan huske. Filmen om den forelskede Krumme, der driver alle omkring sig til vanvid, er en af de mest sete danske film nogensinde og solgte mere end 850.000 biografbilletter i 1991. Det er svært at være 11 år, men det er også ret romantisk.


Lars og hans dukke - Lars and the Real Girl

Det er nok de færreste, der tænker "romantisk komedie", når man nævner en mands kærlighed til en oppustelig dukke. Ikke desto mindre blev pigernes darling, Ryan Gosling nomineret til en Golden Globe for sin mindeværdige præstation i filmen Lars and the Real Girl, hvor han forelsker sig i en dukke, han finder på internettet. Sært men sødt!

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Julius

... Elio og Oliver fra Call Me By Your Name. Alt jeg har at tilføje ;)

Niels

Hvad med at tage anakin Skywalker og padme fra star wars episode 2 på jeres par liste. Eller noget mere oplagt som Ryan gosling og Rachel Mcadams fra the notebook. Eller noget helt tredje som Will turner og Elizabeth swann fra pirates of The Caribien. Det kunne være nogle bobler til jer kino.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jacob

Jeg tror virkelig at DC har fat i den lange ende med deres nye Elseworlds, og muligvis kan det blive en ligeså stor præstation som i The Dark Knigh

9 timer siden
Reyam

Jeg vil stadig ikke lige frem kalde en film, som også handler om en komedie.

12 timer siden
Stine Teglgaard

Dejligt jeg ikke er den eneste, der føler the need, the need for Speed :-)

KH Stine
kino.dk

17 timer siden
Stine Teglgaard

Jeg har set filmen. Og det er til en komedie. Selvom den også har action, vold og drama ind over.
MVH Stine
kino.dk

19 timer siden
Camilla

Kunne ikke være mere enig med denne anmeldelse!

22 timer siden

Aktive debatter