Skal The Avengers være Oscar-værter?

Fra nul værter til superhelte-gallore
Billede
(© Disney)

Det ser ud til, at Oscar-showet 2019 bliver uden vært, og så ikke helt alligevel. Det forlyder nemlig nu, at Akademiet forsøger at samle så mange som muligt af heltene fra The Avengers som såkaldte presenters.

Det vil i så fald blive en opgradering af 2013-showet, hvor flere fra holdet på den første The Avengers, herunder Robert Downey Jr., Chris Evans, Mark Ruffalo, Jeremy Renner og Samuel L. Jackson uddelte en pris.

Find billetter til live-visning af Oscar 2019 i biografen

Ifølge kilder på THR så blev flere af skuespillere bedt om ikke at være med til at uddele priser ved den nyligt afholdte Golden Globes, så deres optræden til Oscar-showet vil gøre et større indtryk.

Det store prisshow finder sted den 24. februar, og vi krydser fingre for, at vi får lov til at se Iron Man og Captain America på scenen sammen med resten af det enorme superhelte-hold - måske hånd i hånd med selveste Thanos (Josh Brolin).

Men hvorfor ikke gå hele vejen og gøre holdet til værter på aftenen?

Avengers: Endgame får premiere den 25. april.