11 spændende mandfolk der kan erstatte Ben Affleck som Batman

Ny og yngre nattens ridder skal findes
Billede
(© Warner Bros.)

Vi vidste jo godt, at det ville ske. Ben Affleck er nu officielt ude af Matt Reeves' The Batman.

Dette meddeler Warner Bros. selv, samtidig med at Reeves har udtalt, at hans Batman-film vil have fokus på superhelten som en slags detektiv.

Premieredatoen er dog stadig fastlagt, og hedder nu 24. juni 2021. Så filmen er i den grad på vej, hvilket betyder, at casting-processen skal til at starte, og rygterne lyder, at Warner søger en yngre version af Batman end den 46-årige Affleck.

I den anledning vil vi gerne hjælpe dem på vej med en lille liste over 11 skuespillere, der meget vel kunne påtage sig rollen som den maskerede hævner.

Armie Hammer
Det oplagte valg, er både yngre, flottere og har endda været oppe til rollen før. At skuespillerens popularitet kun er blevet større efter flere gode roller i film som Call Me by Your Name, skader heller ikke.



Michael B. Jordan
Han brød igennem som lavbudget-superhelt i ’Chronicle’. Han har været superskurk i Black Panther (det gik da meget godt). Og han har spillet superhelt i Fantastic Four (det gik ikke så godt). Han er uden tvivl egnet.

Adam Driver
Fra 'Girls' til Kylo Ren i Star wars-sagaen til Emo Batman. Indrøm det giver så meget mening!

Nicholas Hoult
Beast fra X-Men-filmene er ikke ligeså fed som Batman. Og Nicholas Hoult er stadig en af de mest oversete skuespillere derude med kæmpe-potentiale. Lad ham prøve.

Jake Gyllenhaal
Skal han både være med i Spider-Man: Far from Home OG være selveste Batman? Ja! Gyllenhaal kan vitterligt alt.

Ezra Miller
Endnu en superhelte-skuespiller med mere potentiale end indfriet. Han ville virkelig være en anderledes Bruce Wayne. En Batman for millennium-generationen.  

Aidan Turner
Hvis man kan gøre en dværg maskulin på knap 110 cm. i Hobbitten-filmene, så kan man måske også påtage sig rollen som nattens ridder.

Lee Pace
Høj, mørk, brooding og med roller i store universer som Hobbitten, Twilight og snart også Captain Marvel, kunne han måske være en slags detektiv Batman?

Christopher Abbott
Han slog igennem med tv-serien ’Girls’, og har sidenhen været med i flere interessante film som ’It Comes at Night’, ’Piercing’ og First Man. Abbott er et alternativt bud på Flagermusen.

Riz Ahmed
Klasseskuespiller der har været pilot i Star Wars-universet, indsat i ’The Night Off’ og skurk i Venom. Er det på tide med en knap så fysisk skræmmende, men helt sikkert effektiv Batman, så er Riz Ahmed et godt bud.

Theo James
Han blev sat i bås som smørbolle efter Divergent-serien, men hans fysik passer faktisk fint på denne superhelt - især med lidt ekstra fitness-timer. Og så har han en naturlig mørk stemme samt det markante hageparti, rollen kræver.

The Batman får formentlig dansk premiere den 24. juni 2021.