Alt vi ved om Avengers 4

Trailerdato, karakterer og vigtige scener
Billede
(© Marvel Studios)

For nogle dage siden spurgte vi vores følgere på Facebook om, hvilken nyhed I helst ville læse: En nyhed omkring Avengers 4 eller omkring Disneys opkøb af 20th Century Fox. Med 54% af stemmerne vandt 'Avengers 4', og dermed har vi sat os ned og talt alle rygterne op.

Vi advarer mod spoilers til ALLE de udkomne Marvel-film samt nogle få tegneserie-storylines. Desuden er der også billeder fra optagelserne til 'Avengers 4' i artiklen, så vær på vagt! Du kan altså muligvis blive udsat for spoilers!

1. Traileren kommer i november:

Lige siden Infinity War udkom, har der været enormt pres på Marvel for at afsløre titlen på 'Avengers 4'. Dét spørgsmål har vi stadig ikke fået svar på – men vi ved, at traileren til filmen udkommer snart. Meget snart. 

Sidste år udkom Infinity War-traileren et par dage efter den amerikanske højtid Thanksgiving, som i år falder den 22. november.

Kevin Feige, adminstrerende direktør for Marvel Studios, har udtalt, at traileren kommer, inden året er omme, og den vil bl.a. afsløre titlen på filmen.

Joe og Anthony Russo, som er instruktørerne bag både Winter Soldier, Infinity War og Avengers 4, har sagt flere gang, at titlen på 'Avengers 4' er en spoiler for 'Infinity War'. Nu er der dog gået så lang tid, at de gerne snart må afsløre den.

Nogle af de bud, der er kommet frem forskellige steder på nettet, er bl.a. 'The Avengers: End Game', 'The Avengers: The Last Avengers' og 'The Avengers: Annihilation'.

Det er for nyligt også kommet rygter om, at musikken, der vil blive brugt i traileren, er 'Dust and Light' af Twelve Titans Music, som også blev brugt i traileren til Hobbitten: Femhæreslaget i sin tid. 

2. Flashbacks eller tidsrejse tilbage til The Battle of New York?

Vi ved, at filmen vil komme tilbage til Battle of New York fra den første Avengers-film fra 2012, da både Chris Evans og Chris Hemsworth er blevet set i deres gamle kostumer.

Den største forskel? Scott Lang (Ant-Man) og en ældre Tony Stark (Iron Man) står side om side med dem. Og, hvis man husker rigtigt, så ved man, at Scott Lang overhovedet ikke var introduceret på det tidspunkt i filmene.

Det betyder således, at den tids-vorteks, som Janet Van Dyne advarede Scott Lang om, i den anden post-credits scene til Ant-Man and the Wasp, åbenbart er blevet til en ny virkelighed – eller også må det have noget at gøre med, hvad der kommer til at ske i den kommende Captain Marvel-film.

Desuden er det også blevet hentydet, at filmen ville starte fem år efter Thanos’ sejr i Wakanda og ville således vise, hvordan verden ser ud efter at have mistet halvdelen af menneskeheden.

3. Tilbagevendende superhelte?

Det er ikke kun The Battle of New York, vi får gensyn med. Også Tom Hiddleston er tilbage i sit kostume fra 2012, mens Frank Grillo har bekræftet, at han vender tilbage til rollen som Crossbones, en karakter, der ellers måtte lade livet i Civil War.

Derudover er det blevet bekræftet, at Tilda Swinton var tilbage på et Marvel-set en enkelt dag (det var alt, de kunne få hende til), selvom hendes karakter, The Ancient One, døde i Doctor Strange.

Også Aaron Taylor-Johnson har været på besøg i Georgia, hvor Infinity War og Avengers 4 blev filmet. Og dét selvom hans karakter, Quicksilver, blev gennemboret af skud under finalen i Age of Ultron.

Endelig er John Slattery, den ældre version af Howard Stark, Tony Starks far, blevet set i gang med at indspille scene med Robert Downey Jr. Mon dette betyder, at Tony måske vil rejse tilbage i tiden for at møde sin far og spørge om råd?

4. Hawkeye vender tilbage – eller gør han?

Det skabte ramaskrig blandt fans, da den sjette Avenger, Hawkeye, udeblev fuldstændig fra Infinity War. Karakteren Clint Barton så vi sidst i Civil War, hvor han blev smidt i fængsel og dernæst brudt ud af cellen af Captain America.

Indtil 'Infinity War' vidste vi ikke, om hverken ham eller Ant-Man ville være med. Under indspilningerne til Du er den, som fandt sted samtidig med indspilningerne til 'Infinity War' og 'Avengers 4', brækkede skuespiller Jeremy Renner begge arme, og det er uvist, om det har haft indflydelse på Hawkeyes spilletid.

Men! I foråret dukkede der nogle billeder op fra settet i Georgia, hvor Jeremy Renner har fået klippet hår, fået pålagt en sleevetatovering og åbenbart også opdateret kostumet.

Clint Barton kender vi fra tegneserieforlægget under dæknavnet Hawkeye, men da han døde og kom tilbage til live (en almindelig hverdag i tegneserier…) blev han bl.a. tilbudt identiteten Ronin.

Ronin er en identitet, som flere Marvel-karakterer har haft – Maya Lopez, Erik Brooks, Clint Barton - iført en sort og guld samurai-lignende dragt. Nogle lækkede designs af kommende Lego-kollektioner afslører et først blik af, hvordan kostumet ville se ud i Marvel Cinematic Universe: 

I Ultimates-historieforløbet i tegneserierne bliver Hawkeye udsat for noget af det værste tænkelige, og dette fører til nogle store ændringer i hans karakter, da hans kone og børn bliver myrdet. 

Det er ikke umuligt, at Clint Barton bytter buen ud med et katana-sværd – og vi glæder os til at se, hvordan lige dét kommer til at se ud.

5. Nye skuespillerinder og tilbagevendende roller

På rollelisten til 'Avengers 4' står et navn, som for de fleste ikke ville betyde så meget – Ty Simpkins. Men han spillede den unge Harley Keener i Iron Man 3 og ville således se ud til at vende tilbage til Marvel-universet.

Derudover er skuespillerinden Katherine Langford fra Netflix-serien ’Døde piger lyver ikke’ og filmen Love Simon blevet castet i en ukendt rolle til filmen. Scenerne er indspillet for lang tid siden, så det virker lidt underligt, at nyheden først blev offentlig her slut oktober.

Den anden unge kvinde der er blevet tilføjet casting-listen er Emma Fuhrmann, som for nogle måneder siden blev afsløret som en ældre version af Cassie Lang, der ellers er blevet spillet af Abby Ryder Fortson i henholdsvis Ant-Man og Ant-Man and the Wasp. Dette tyder på at bekræftet rygtet omkring et tidsspring på fem år frem i tiden efter 'Infinity War'.

Cassie Lang kender vi fra tegneserierne som superhelten Stature, der ligesom sin far Scott Lang, kan vokse og krympe ved hjælp af Pym-partikler i Ant-Man kostumet.

Kan dette unge hold måske tyde på en mulig sammenkomst af Young Avengers-holdet?

6. Pepper Potts er tilbage

Gwyneth Paltrow har, ligesom Robert Downey Jr., været en del af Marvel-universet i alle de 10 år, eventyret har varet. Det ser nu ud til at hun endelig, udover en biologisk manipulation i Iron Man 3 og en enkelt scene i Tonys Iron Man-kostume, vil få lov at have sin egen Iron Suit.

Den Oscar-vindende skuespillerinde delte nemlig nogle billeder Instagram af hende selv iført den grå-sorte motion-capture dragt, som vi kender fra bl.a. Robert Downey Jr. og Don Cheadle, når de skal forestille at have Iron Man- og War Machine-dragterne på. Hun delte senere også et billede af sig selv iført et kostume der kunne forestille sig at være Rescue-dragten:

Det er ikke umuligt, at 'Avengers 4' vil byde på det bryllup mellem Tony Stark og Pepper Potts, der blev omtalt et par gange i Infinity War.

7. Tony Stark møder Shuri

Da vi efterlod vores sæder i biografen efter 'Infinity War', var Tony Stark strandet på planeten Titan sammen med Nebula, mens resten af Avengers-holdet var samlet i Wakanda.

Tilbage i februar 2018 delte Marvel Entertainment en video omkring et klassebillede, hvor alle de største – og mindste – roller i MCU optrådte. I den video ses Robert Downey Jr. siddende i en stol, i hvad der ligner Shuris laboratorie fra Black Panther.

Det tyder selvfølgelig på, at Tony Stark vil finde vej fra Titan tilbage til jorden. I optakten til 'Infinity War', var der megen spekulation på, hvordan et møde mellem genierne Shuri, Tony Stark og Bruce Banner ville gå, og vi fik kun den ene halvdel af denne interaktion opfyldt.

Shuri, der var 16 år gammel under hændelserne i Black Panther, var således kun 18, da hun mødte Bruce Banner og hjalp ham ’fikse’ Vision – også selvom han åbenbart har 7 PhD’er.

8. Kontrakter slutter... og andre vokser

De mest almindelige kontrakter for skuespillerne i Marvel Cinematic Universe lyder på seks film. Det er så ikke lige det antal film, de fleste af skuespillerne har fået lavet – Robert Downey Jr. har således været med i 10 film (+ en cameo i den altid glemte The Incredible Hulk), Chris Evans i 7 film (+ en cameo i Thor: The Dark World og Spider-Man: Homecoming) og Chris Hemsworth i 7 film, hvis man tæller 'Avengers 4' med.

Chris Evans og Chris Hemsworth har også takket pænt farvel til rollerne som Captain America og Thor Odinson, da deres kontrakter er afsluttede. Det tyder også på at Robert Downey Jr. er færdig med rollen som Tony Stark.

Desuden har Scarlett Johansson også været med i sine seks film, men en mulig Black Widow-film kunne få hende til at sige ja til en forlængelse af hendes karriere. Jeremy Renner udtalte i et interview tilbage i 2014 under promoveringen af Mission: Impossible Rogue Nation, at hans kontrakt åbenbart lyder på hele 7 film.

For at træde ind, hvor Robert Downey Jr. absolut vil efterlade et stort hul, har Marvel således fremhævet Benedict Cumberbatch som det næste ansigt for Marvel Cinematic Universe.

9. Vi får nye kostumer?

Marvel er ikke langsomme til at udsende legetøj, hver gang en ny film er på trapperne. Nogle legetøjsserier for 'Avengers 4' er allerede begyndt at blive afsløret på nettet, heriblandt en Lego-boks med forskellige nye kostumer, og de fleste af dem har en ting til fælles.

De har alle en eller flere Avengers iført en hvid dragt, der ligner den, Hank Pym brugte til at rejse ind i Kvante-riget. De hvide kostumer er også set i tegnefilmene, hvor de blev brugt til rumrejser. 

Desuden har der også for nogle måneder siden været nogle læk, hvor Hulk er iført det, der ligner et spandex-kostume, men hans kendte lilla shorts er forsvundet. Dette kunne tyde på en sammenkomst af Bruce Banner og Hulk personlighederne, der måske ville føre til Professor Hulk-skikkelsen.

Det vides også nu, at Captain America endelig vil få sin dragt iført skæl, som vi kender det fra tegneserierne.

Som vi allerede har nævnt længere oppe, ser det også ud til, at Hawkeye vil udskifte sit lilla kostume med et sort og guld samurai-lignende kostume.

10. Vi begraver en helt… men hvem?

Tilbage i 2017, da både Infinity War og Avengers 4 blev indspillet, blev der spurgt efter statister til en begravelsesscene: ”[Vi] leder efter mænd eller kvinder over 18 år, alle etniciteter, til at spille sørgende.”

Der går lidt rygter omkring, hvorvidt denne scene kunne udspille sig som i tegneserierne umiddelbart efter 'Civil War', hvor Captain America afgik ved døden.

Den kendte tegneserie 'The Death of Captain America' er blevet en klassiker inden for Marvel-universet, og hvis det faktisk er Steve Rogers, vi skal have en afsked med, så giver det god mening med en begravelse.

Dog vides det endnu ikke, hvilken karakter det drejer sig om, og internettet har summet med spænding om, hvorvidt Russo-brødrene ville turde tage livet af den gode kaptajn eller måske endda Tony Stark.

11. Captain Marvel får et nyt våben?

Det startede med Marvel News India, der lagde et billede op af en økse-lignende genstand, som vi kender fra tegneserien 'Fear Itself'. Og hvis dette billede viser sig at være officielt, så har vi med store historier at gøre i Avengers 4.

I tegneserien 'Fear Itself' får heltene Spider-Man, Black Widow, Iron Fist, Wolverine, Ms. Marvel, Hawkeye, Red She-Hulk og Doctor Strange fingrene i nogle våben, som er blevet smedjet i samme smedje som Thors Stormbreaker og Mjølner.

Billedet af øksen tyder til, at mindst Carol Danvers' mytologiske våben vil blive en virkelighed i filmen, og det betyder at begravelsen vi snakkede om tidligere, faktisk kunne gå hen at blive en dobbelt begravelse, da både Bucky Barnes og Thor døde som følge af skader i Fear Itself-tegneserien.

I Infinity War kunne man nemlig se, hvis man var rigtig hurtig, at dværgen Eitri hældte den ædle metal, han skulle bruge til Stormbreaker op i ikke kun en, men hele to forme.

Vi har heldigvis været hurtige og har taget et screenshot af den meget korte scene for jer:

Kan det tyde på, at der måske er endnu et våben, derude, med sammenlignlige kræfter som Stormbreaker, som kan åbne og lukke Bifrosten?

12. Kommende film afslører døde Avengers' tilbagekomst

Det er nu ikke nogen hemmelighed, at filmene om Spider-Man, Black Panther og Doctor Strange får efterfølgere.

Spider-Man: Far From Home er netop færdig med optagelserne, hvor Tom Holland, der spiller Peter Parker, var godt og vel med i filmen. Også selvom han sørgerligt blev til aske i slutningen af Infinity War.

Det samme gjaldt Nick Fury og Maria Hill, der begge er blevet set på settet af den kommende Spider-Man-film og muligvis vil vende tilbage i deres bærende SHIELD-stillinger.

Benedict Wong udtalte for nogle uger siden til Fan Expo Vancouver, at optagelserne til 'Doctor Strange 2' forventes at starte i udgangen af dette år, så det betyder også, at både ham og Benedict Cumberbatch vil være tilbage i rollerne som universets vogtere.

Desuden er Ryan Coogler, der instruerede den første Black Panther-film, også sat til at vende tilbage til instruktørsædet, og med ham bringer han Chadwick Boseman og nogle af de andre nøglekarakterer fra filmen. Også selvom disse også forsvandt i slutningen af 'Infinity War', da giganten Thanos brugte magten fra de seks evighedssten på at tilintetgøre halvdelen af universet.

13. 'Spider-Man: Far From Home' starter 4 minutter efter 'Avengers 4' slutter

Det er nu officielt, at filmen der udkommer i juli 2019, som den første efter den store afgørelse, vil starte omkring fire minutter efter dér, hvor dens forgænger slutter.

Det betyder, at vi vil få en reaktion på filmen umidelbart med det samme efter, den er kommet ud.

Marvels kalender næste år ser nemlig kæmpestor ud, hvad MCU angår med Captain Marvel i marts, Avengers 4 i april og Far From Home i juli. 'Far From Home' lover på store ting for spinderen, og Jake Gyllenhaal står til at spille superskurken Mysterio i filmen.

Om denne skurk også vil optræde i 'Avengers 4' vides ikke, men det kunne være et godt bud.

14. Der vil være en scene med ALLE helte

Sebastian Stan, der spiller Bucky Barnes, bedre kendt som the Winter Soldier eller senere hen, som White Wolf, fortalte i starten af året, at der var en enkelt scene, hvor alle dem, som er nogen inden for Marvel-filmene, var med.

Han fortæller at:

- Jeg kan ikke rigtig fortælle mere om scenen, men jeg ved, at det tog dem omkring tre måneder at forberede den, for at få alle til at være til stede. Man kiggede rundt, og så alle fra Samuel L. Jackson (Nick Fury, red) til Michael Douglas (Hank Pym, red) til Michelle Pfeiffer (Janet Van Dyne, red). Alle var der.

Stan afslører ikke mere om scenen, men vi kan spekulere på, om det er begravelsesscenen – hvis det er en af de originale seks Avengers, der lader livet, kunne det kun være passende, hvis samtlige helte fra alle filmene var til stede.

15. Filmen vil vare op mod 3 timer

Joe Russo, den ene halvdel af instruktørduoen, meddelte for nyligt under en Instragram Q&A, at spilletiden på Avengers 4 indtil videre er på omkring 3 timer. Det ville gøre det til den længste film i serien, som ellers tæller Infinity Wars 2 timer og 30 minutters spilletid.

De fleste andre Marvel-film har holdt sig til omkring 2 timer og 10 minutter i gennemsnit, så det kunne tænkes, at de ekstra minutter vil blive brugt på at tage ordentligt afsked med mange af karaktererne fra de foregående film - og sætte scenen for de næste film.

Alt i alt så lover filmen at have episke proportioner.

Vi glæder os til den første trailer og lover at give reaktioner på den, lige så snart den er udkommet.

Hvad glæder I jer til i den fjerde Avengers-film?!

Avengers 4 har biografpremiere den 25. april 2019.