33 fortsættelser du skal se i 2019

Kæmpeøgle, dræberklovn og levende legetøj!
Billede
(© UIP)

Det nye år står for døren, og det ser allerede ud nu til at blive et spændende biografår. Vi guider dig her til fortsættelser i 2019, som inkluderer alle superhelte-film. Du kan også læse vores superhelte-guide for alle planlagte titler helt frem til 2021.

Klik på titlen for at læse mere om filmene.

Bumblebee

Actionfilmen er det sjette kaptiel i robot-franchisen, centreret om Bumblebee-robottens historie. I spinoff-filmen spiller Hailee Steinfeld den unge Charlie, som opdager robotten på en losseplads i 1987, og det åbner op for en helt ny verden.

Glass

Filmen kobler Split og Unbreakable sammen til en trilogi instrueret af instruktøren M. Night Shyamalan. Filmens plot er stadig hemmeligt, men som titlen indikerer, vil thrilleren formentlig have fokus på Samuel L. Jacksons karakter Elijah Price (fra 'Unbreakable'), pga. sit alias Mr. Glass.

Skammerens Datter 2: Slangens Gave

Dina Tonnerre er flygtet fra sit hjem efter at hun har hjulpet fyrstesønnen Nicodemus Ravens med at undgå en klar dødsdom. I højlandet møder hun en mandlig skikkelse, der viser sig at være sin far. Davin og Nicodemus bliver taget til fange, og derfor må Dina acceptere at lære, hvad hendes far kan, for at hjælpe hendes bror og gode ven ud fra fængslet.

Sådan træner du din drage 3

Hikke og Tandløs skal ud på nyt eventyr i dette længe ventede tredje kapitel. Hikke er igang med at forfylde sine drømme om et fredfyldt drage-utopia, mens Tandløs' opdagelse af en utæmmet, undvigende partner trækker ham længere og længere væk. Men da der opstår fare derhjemme, og Hikkes position som høvding trues, må både rytter og drage træffe umulige beslutninger for at redde deres arter.

Lego Filmen 2

Animationsfilmen foregår fem år efter etteren, LEGO Filmen - Et klodset eventyr, og nu står Emmet, Lucy og de andre LEGO-figurer over for nye udfordringer, da et DUPLO-rumskib dukker op og bortfører en række af de klodsede venner. Lego-franchisen består også af de to spinoff-film: LEGO Batman Filmen og LEGO Ninjago Filmen.

Vilde Rolf smadrer internettet

Eks-skurken Rolf er tilbage efter seks år, og denne gang skal spilfiguren eftersigende bevæge sig gennem Internettet, for at hjælpe hans veninde Vanilje von Schlick med at reparere sit spil. På internettet bliver de blandet ind i spillet Slaughter Race, hvor karakteren Shank styrer dagsordnen. Men, Rolf og Vanilje møder også Disney-princesserne og nogle enkelte Stormtroopers.

Happy Death Day 2U

Efterfølgeren til den populære Happy Death Day fra 2017, som handlede om pigen Tree, der måtte gennemleve hendes egen død igen og igen for at fange sin morder. Handlingen til 'Happy Death Day 2U' kendes indtil videre ikke, men den nye film vil begynde umiddelbart efter den første. Den originale instruktør og alle hovedrolleindehaverne vender tilbage i efterfølgeren.

Iron Sky: The Coming Race

Nazisternes månebase er blevet menneskehedens sidste tilflugtssted, efter en atomkrig har lagt Jorden øde. Midt inde i Jordens kerne gemmer sig en energikilde, som kan redde menneskene, så en gruppe vovehalse tager sig af opgaven. Men i planetens indre møder de en race af hamskiftende reptiler og deres dinosaurer. Jep det bliver sjovt!

Captain Marvel

Den første af årets superheltebrag er ingen mindre en 'Captain Marvel'. Vi møder den største og stærkeste kvindelige Avenger for første gang i denne film, der foregår i 1990erne, hvor Carol Danvers - spillet af Oscar-vinderen Brie Larson - møder en ung disillusioneret Nick Fury. Derudover introduceres Jude Law til Marvel-universet, mens Lee Pace vender tilbage til rollen som Ronan the Accuser.

LÆS OGSÅ: 7 ting du skal vide om Captain Marvel

Minisekterne 2

Filmen handler om en lille mariehøne, som ved en fejl bliver fanget i en kasse og sendt til Caribien. Animationsfilmen er en opfølger til Minisekterne, som handlede om en sort myre og en mariehøne. Da mariehønens forældre finder ud af, hvor han er blevet sendt hen, begiver de sig ud på en rejse for at redde deres søn.

Shazam!

DC udvider deres filmunivers med en ny helt i skikkelse af teenagedrengen Billy Batson, der pludseligt opnår superkræfter. Når han siger ordene "Shazam" forvandles han til superhelten Captain Marvel (ikke at forveksle med Marvels Captain Marvel...) som besidder Solomons visom, Herkules' styrke, Atlas' udholdenhed, Achilleus' mod og Merkurs hurtighed. Zachary Levi spiller den barnlige superhelt, mens Jack Dylan Grazer spiller den unge teenage version af karakteren. Der forventes et par Easter Eggs fra de andre DC-film i serien...

Avengers 4: Endgame

Superheltefilmen er det fjerde og sidste kapiel i serien med de oprindelige superhelte som Iron Man, Hulk, Thor, Black Widow, Captain America og ikke mindst Hawkeye. Den vil byde på nogle svar efter den grusomme slutning på Avengers: Infinity War, der tilintetgjorde halvdelen af verdens befolkning.

LÆS OGSÅ: Derfor græd vi til Avengers 4-traileren

John Wick 3: Parabellum

Keanu Reeves er tilbage i rollen som den pensionerede lejemorder, som nu er på flugt efter at have begået mord på Continental-hotellet. Flere af skuespillerne fra de foregående film er med igen, mens der også er nye navne på rollelisten, bl.a. Halle Berry.

Godzilla 2: King of Monsters

Filmen er en efterfølger til etteren fra 2014 og er i slægtning med den nyeste King Kong-film (Kong: Skull Island). Rollelisten består bl.a. af Millie Bobby Brown (kendt fra tv-serien 'Stranger Things'), og når den afskyelige kæmpeøgle vender tilbage, vil der være andre oldgamle superarter, der rejser sig igen - selvom alle troede de var myter.

X-Men: Dark Phoenix

Ti år efter hændelserne i X-Men: Apocalypse er X-Men anerkendte superhelte, som altid takker ja til svære og farlige opgaver. Under en mission i rummet bliver Jean Grey ramt af et soludbrud, hvorefter hun begynder at miste kontrollen over sine kræfter. Sophie Turner vender tilbage som Jean Grey, og hele banden følger trop: Michael FassbenderJames McAvoyJennifer LawrenceNicholas Hoult osv. Den prisvindende Jessica Chastain kommer også med i en endnu ukendt rolle. 

Men in Black 4: International

Actionkomedien er fjerde kapitel i serien om agenter, der iført sorte jakkesæt dræber rumvæsner. Denne gang handler filmen om Agent M og H, som spilles af hhv. Tessa Thompson og Chris Hemsworth. De to skuespillere har tidligere arbejdet sammen på Thor: Ragnarok. Men in Black-organisationen har altid beskyttet jorden fra universets trusler, men denne gang står de overfor deres største udfordring til dato: en muldvarp i deres egen organisation. 

Annabelle 3

Den dæmoniske dukke optrådte først i The Conjuring, men har siden haft to solofilm. Senest fortalte Annabelle 2: Skabelsen om den besatte dukkes ophav. Plottet til den tredje film er ukendt, men vi ved, at Gary Dauberman har sit instruktørdebut efter at havde forfattet de to første Annabelle-film.

The Secret Life of Pets 2

Fortsættelsen til Kæledyrenes hemmelige liv, der fortalte om den lille terrier Max, som pludselig får selskab af hunden Duke og bliver et nyt kæledyr i ejerens hjem i New York. Det bliver dog slet ikke som forventet for Max, men kun starten på et fantastisk eventyr sammen med nabolagets andre dyr.

Spider-Man: Far From Home

Der vides endnu ikke så meget omkring den kommende Spider-Man film, andet end at handlingen følger efter 'Avengers 4'. Man kan derfor gætte, at Peter Parker vender tilbage i live, og som følge bliver der genforening med Aunt May og Ned og MJ og flere. Det er uvist om Robert Downey Jr's Iron Man vil optræde, men Jon Favreau er med som livvagten Happy Hogan. 

Hobbs and Shaw

Nu kommer det første spin-off til den populære og bilglade actionfranchise, der startede med The Fast and the Furious, og som i de seneste film har haft det umage par Luke og Deckard i skikkelse af Dwayne Johnson og Jason Statham. I filmen får de selskab af Idris Elba, som er hyret til at spille skurken.

The New Mutants

Fem unger mutanter finder ud af, hvad deres kræfter kan, mens de holdes indespærret inde på en hemmelig base. Vi møder for første gang mutanterne Magik, Wolfsbane, Cannonball, Sunspot og Mirage, som alle har optrådt i X-Men tegneserierne. På rollelisten har vi Game of Thrones-skuespilleren Maisie Williams og Charlie Heaton 'Stranger Things'. Jon Hamm skulle eftersigende også have indspillet nogle scener til filmen. 

The Angry Birds Movie 2

Filmen er en direkte efterfølger til Angry Birds om en gruppe vrede fugle, baseret på et mobilspil af de finske udviklere Rovio. Den første film lånte spillets brug af ikke-flyvende fugle, onde grise og hemmelige opfindelser, men byggede en historie rundt om elementerne.

Angel Has Fallen

Actionfilmen er den tredje film i serien om den tidligere Secret Service-agent Mike Banning. Efter begivenhederne i den forrige film, London Has Fallen, er der blevet fabrikeret falske beviser mod Banning, som bliver beskyldt for et mordforsøg på præsidenten. Banning er nu eftersøgt af sit eget bureau og FBI, og må på flugt.

Toy Story 4

Animationsfilmen er den seneste film i serien med Woody, Buzz og alt det andet levende legetøj, der skal på et nyt eventyr. De møder legetøjet Ducky og Bunny i en forlystelsespark. De to bamser bor på en af boderne, og glæder sig til at komme hjem som gevinster.

It: Chapter Two

Dræberklovnen vender tilbage! Dog bliver det 27 år efter den populære Stephen King filmatisering It fandt sted. Den første film blev den bedst indtjenende gyser nogensinde med over 680 millioner dollars indtjent på verdensplan. Tabernes klub er i efterfølgeren blevet voksne, og vennerne må igen mødes i byen Derry for at bekæmpe den onde Pennywise.

Downton Abbey

Filmen er fortsættelsen til den populære tv-serie ved samme navn, som løb i seks sæsoner. Handlingen forventes igen at omhandle Crawley-familien og deres tjenere på slottet Downton Abbey.

Zombieland 2

Der skulle gå over ti år før vi kunne få en efterfølger til gyser-komedien Zombieland. Efter et langt tilløb ser det dog nu ud til at lykkedes med hele de gamle hold samlet igen, herunder Jesse EisenbergWoody Harrelson og Emma Stone i de bærende roller og Ruben Fleischer i instruktørstolen.

F for Får 2: Farmageddon

Familiefilmen er fortsættelsen til den anmelderroste F for får. I den første film skal Frode Får og de andre redde bondemanden fra et hukommelsestab. I den nye film skal fårene bekæmpe en invasion af uhyggelige rumvæsener der vil overtage Mossy Bottom Farm.

Terminator 6

Arnold Schwarzenegger og Linda Hamilton indtager igen deres kendte roller, og filmen bliver altså betragtet som en efterfølger til Terminator 2: Judgement Day. Handlingen følger kvinden Dani, der bor i et arbejdekvarter i Mexico City og pludseligt kastes hovedkuls ind i kampen mellem menneske og maskine. Filmen instrueres af Tim Miller, manden bag Deadpool, og produceres af James Cameron, som var med til at starte det hele i 1984.

Familien jul 3

Den danske juleserie fortsætter med tredje kapitel om Pixy, Hugo og resten af familien. I den forrige film skulle Hugo hjælpe sin nisseven, eftersom han var ved at miste sin magi! Plottet til den tredje film er ukendt.

Star Wars: Episode IX

Der er ikke længe til, at sidste del af den nye Star Wars-trilogi rammer biograferne, som startede med Star Wars: The Force Awakens, og som igen er instrueret af J.J. Abrams. Flere kendte ansigter har meldt sig under fanerne igen, deriblandt Daisy Ridley, Adam Driver, John Boyega og Oscar Isaac, men også nye, som Keri Russell, er blevet bekræftet.

Frost 2

Den populære Disney-film Frost fra 2013 får nu sin efterfølger, hvor søstrene Anna og Elsa vender tilbage, med formentlig en masse sang! Animationsfilmen modtog Oscars for Bedste animationsfilm og Bedste originale sang.

Jumanji 3

Action-komedien Jumanji: Welcome to the Jungle blev en kæmpe succes, og efter at have toppet biografhitlisterne overalt i verden blev der bekræftet, at der ville komme en efterfølger. Dwayne Johnson, Karen Gillan, Jack Black og Kevin Hart skal medvirke igen, og selvom plottet stadig er ukendt, kan man måske gætte sig frem til, at det vil handle om et mystisk jungle-spil.