I 5.000 meters højde med stjernerne

Til gallapremiere på den danske storfilm I krig & kærlighed
Billede
(© kino.dk)

På 100 året for afslutningen af Første Verdenskrig blev der holdt gallapremiere på dramaet I krig & kærlighed, som er den første danske film til at foregå under netop den verdenskrig. Gallaen fandt sted i Sønderborg, som har stået ramme til en lang række af filmens sceneri.

Vi fløj sammen med en del af rollebesætningen, heriblandt Tom Wlaschiha og Thure Lindhardt, og andre danske skuespillere og kendisser fra København til Sønderborg for at tage del i festlighederne.

Gallapremieren foregik i Koncertsalen Alsion, hvor en bil fra 1910’erne og lokale klædt i uniform blev flettet sammen med jakkesæt, flotte kjoler og en rød løber.

På den røde løber sås Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster, instruktør Kasper Torsting og resten af holdet bag filmen og herudover blandt andet David OweClara Rosager og Mehdi Avaz.

Vi nåede at snakke med 'I krig & kærlighed'-skuespillerne Thure Lindhardt og Tom Wlasciha, den tyske skuespiller som især er kendt fra 'Game of Thrones', inden filmen blev vist.

Thure Lindhardt fortalte, at han virkelig kunne mærke, at filmen betød noget for statisterne på en måde, som han aldrig havde oplevet før. Han kaldte statisternes indlevelse for bevægende.

Tom Wlaschiha var glad for at være tilbage i Danmark og glædede sig til at se det endelig resultat, da han tidligere kun havde set et rough-cut. Han kunne desuden fortælle, at han er i gang med optagelserne til den kommende sæson af Amazon Primes ’Jack Ryan’.

Borgmester Erik Lauritzen bød velkommen i koncertsalen efter en kvartet havde spillet publikum ind. Her fortalte han blandt andet, at de fleste i Sønderborg kender en eller flere, som har været statist i filmen, da mange af statisterne har været lokale.

 

Et opslag delt af kino.dk (@kinodk) den 20. Feb, 2018 kl. 3.39 PST

Inden start sang Rosalinde Mynster filmen i gang akkompagneret af kvartetten.

Instruktør Kasper Torsting sluttede arrangementet af med at takke hele produktionen på scenen. Han takkede Sebastian Jessen for sin dedikation til rollen, som han blandt andet havde tabt sig 9 kg til, og sluttede af med at sige, at vi skal lære af historien før os, men at vi selv må forme vores fremtid.

For at følge med i vores dækning af fremtidige gallapremierer og meget andet, kan du følge os på instagram (@kinodk). 

I krig & kærlighed har premiere den 15. november.