Er Brakland den nye Zappa?
Simon flytter fra København til den lille provinsby Vesterby, hvor han møder Bjarke. De to drenge udvikler hurtigt et stærkt og intenst venskab. Bjarke er arving til den lokale højtalerfabrik, hvor en stor del af byen arbejder. Da fabrikken går konkurs på grund af svindel begynder Bjarkes liv at gå i opløsning. Hele byen bebrejder Bjarke og hans familie, og han bliver mere og mere asocial. Simon kan kun se på og prøve at være en ven for Bjarke, der synker længere ned i depression og had.
'Brakland' er spillefilmsdebutten for Martin Skovbjerg, der tidligere har stået bag tv-serien 'Anton90' og instrueret musikvideor for bl.a. Supekt og Tina Dickow.
Filmen er også debut for filmens to hovedrolleindehavere Jonas Bjerril og Vilmer Trier Brøgger, der henholdsvis spiller Simon og Bjarke.
Vi har snakket med instruktøren og skuespillerne om filmens mørke temaer og hvordan det føles at lave sin første store film.
Ungdomsfilmen Brakland er aktuel i biograferne. 
Hvorfor ville du lige netop fortælle denne historie, Martin? Og vil du sætte et par ord på titlen?
Martin:
Det første venskab er en kæmpe milepæl i livet, det er noget helt specielt. Jeg har savnet en rigtig film, der portrætterer denne tid i livet. Braklandet mellem barn og voksen.
Et vigtigt tema i filmen er iagttagelse af noget udefra. Der bliver bl.a. spioneret med videokamera af de unge drenge. Kan du sætte ord på hvad det betyder for filmen?
Martin:
En idé med filmen er, at man iagttager mennesker. Gennem drengenes øjne, prøver man at forstå det voksne menneske. Men også forståelse af den betagelse, man kan have af et andet menneske, når man er i den alder.
Nu er musik en vigtig ting for dig Martin. Og din egen gruppe AV AV AV har produceret den til filmen her. Kan du forklare, hvordan musikken er brugt i filmen?
Martin:
Vi har arbejdet på, at massere musikken ind i hele filmen og på en måde at opløse den og lade den blive en del af lydbilledet, atmosfæren og dialogen. For at den bliver mere en del af lydbilledet end bare musik, der ligger henover.
Hvordan er det at gå fra at lave musikvideoer for bl.a. Suspekt og Tina Dickow og en web-serie til at lave spillefilm?
Martin:
Det er et kæmpe spring, alt bliver ligsom Maxet ud - især ens overblik og kreativitet. Det er en kæmpe bedrift, at lave en spillefilm. Men det er også et element, jeg føler mig ekstremt hjemme i og meget tiltrukket af.
Hvad er I mest til – storbyen eller provinsen? Hvad er de store forskelle og ligheder for jer?
Martin:
Storbyen. Jeg elsker provinsen, men den bliver hurtigt meget lille og lukker sig om en. Jeg kan godt lide, at man kan gemme sig lidt i storbyen.
Jonas:
Jeg er nok mest til storbyen, da jeg er vokset op i København. Nu hvor jeg studerer i Svendborg, er jeg også begyndt at lære provinsen bedre at kende. Det har nok gjort jeg altid vil have en ting for at komme lidt væk fra larm og støj.
Vilmer:
Jeg er helt sikkert mere til byen. Det er der, jeg er vokset op, og det er der, jeg føler mig hjemme.
Filmen tager også fat på nogle hårde emner. Hvordan er det at arbejde med nogle så tunge temaer?
Martin:
Det er hårdt at skulle forstå hvordan det er, at gennemgå så vilde oplevelser, som der sker i filmen. Men det er en del af jobbet at prøve, at forstå hvorfor vi agerer som vi gør i pressede situationer og visualisere den følelse.
Jonas:
Jeg havde indstillet mig på, at jeg skulle igennem nogle hårde scener, så det var ikke en overraskelse. Når man står og skal til at skyde en scene, der er lidt hård, tænker man ikke over den er hård på samme måde. Jeg skulle spille en karakter, og Martin instruerer samtidig, og så satte man mere vægt på skuespillet.
Vilmer:
Det er super sjovt og spændende. Jeg tror, det er meget mere interessant, som skuespillere at prøve at sætte sige ind i nogle mere voldsomme og grænseoverskridende situationer.
Det her er jeres første film. Hvad var det sjoveste? Og hvad var det hårdeste under produktionen?
Martin:
Det sjoveste er at være med stil at styre alt. Det hårdeste er at være med til at styre alt. Tror jeg nogle dage ramte mellem 200 og 600 spørgsmål, som alle skulle besvares, samtidig med at man instruerer. Men det er også virkelig spændende.
Jonas:
Det sjoveste har nok været, at få lov til at prøve at være med i en film og opleve en helt ny verden, som ikke så mange kender til og endda at spille sammen med en af sine gode venner. Det har nok været hårdt på rigtigt mange måder, som i at man skal lære at skulle spille foran én man kender uden f.eks. at komme til at grine. Det har været hårdt at optage da man er helt ny i faget og der bliver stillet helt andre krav til en end der gør til hverdag. Det har selvfølgelig været en god oplevelse!
Vilmer:
Det sjoveste har været at være sammen med hele holdet, og at jeg kunne få lov til at få hele oplevelsen med min gode ven Jonas. Jeg vil faktisk sige, det hårdeste var de scener uden replikker, der kun handlede om bevægelse. I de scener skulle jeg tit have mit abekostume på, som ikke var så behageligt.
Hvad mener I, at folk bør tage med fra den her film?
Martin:
Måske lige tænke over hvor fantastisk et venskab er.
Jonas:
Jeg synes, det er et stort spørgsmål. Jeg synes at filmen er lige god for en voksen, som den kan være for en teenager. Tænker den er nemmere at forstå for en voksen, da det kan vække mange minder frem fra deres ungdom - mens en teenager nok ville kunne se sig selv, eller sætte sig ind i et vendskab som Simon og Bjarkes.
Vilmer:
Først og fremmest skal de nyde den, og så måske tænke over at ham eller hende, der ikke altid kan opfører sig ordenligt i klassen, højst sandsynligt opfører sig som de gør af en grund.
Det er en ungdomsfilm, eller en coming-of-age fortælling om man vil. Hvilke ungdomsfilm har inspireret jer? Har I en yndlings?
Martin:
Min yndlings er Zappa, og den har helt klart også inspireret mig, ud over det er der: Lad isbjørnene danse, Drengene fra Sankt Petri, Buster, Guldregn.
Vilmer:
Zappa er mega fed (selvom bogen er bedst), og man kan i høj grad sammenligne Sten og Bjarke, forskellen er bare, at Simon er Mulle, der har lært at sige fra, og Simon betyder mere for Bjarke, end Mulle gør for Sten.