Animeret Spider-Man kaldes den bedste film om superhelten

De første anmeldelser af Into the Spider-Verse
Billede
(© UIP)

Animationsfilmen Spider-Man: Into the Spider-Verse er blevet anmeldt et lidt over 20 medier i USA, og holdningen er klar: Filmen er totalt vellykket og nyskabende.

Der er tale om en håndfuld anmeldere fra nogle af de mest respekterede medier i USA, der har fået lov til at anmelde den tegnede superheltefilm et par uger før premieren.

Rotten Tomatoes, der beregner en score ud fra samlede kritikeres meninger, ligger på 100 %, hvilket betyder universelt positive anmeldelser.

Billetsalget er startet, og du kan sikre dig en plads i biografsalen her:

billetsalg

Her er et uddrag fra de amerikanske anmeldelser:

- Det geniale ved Sonys nye animerede film viser sig i projektets uhyggelige måde på samme tid at genstarte og udvide alt, hvad der er kommet før, mens det skaber en inkluderende verden, hvor stor set alle kan være en superhelt. (Variety)

- Dårligt nyt til alle der er trætte af superhelte-film! Spider-Man genopfinder genren, så den resonerer hos et forskelligartet og moderne publikum. (Indiewire)

- Den fanger tegneserieuniversers vidtstrakte sammenkobling på en måde, som ingen andre film har gjort før. (The Wrap)

- Ærlig talt så elsker jeg filmen, og jeg elsker, at den eksisterer. Jeg elsker, at Sony tog en chance med en noget (ja) kompliceret premis og gjorde den til noget unikt og sjovt og modigt (og underligt). Denne animerede film har mere hjerte og følelse end de fleste live action-film i genren.

- Lykkeligvis bliver al det elskværdige nonsens, der kommer ud af denne film, tøjret til en modig oprindelseshistorie med sin egen, emotionelle kerne. (L.A. Times)

De gode reaktioner er sikkert medvirkende til, at Sony allerede har offentliggjort en efterfølger OG en spin-off til Miles Morales’ eventyr.

Spider-Man: Into the Spider-Verse får premiere den 13. december.