Cookie- og Privatlivspolitik
Viggo Mortensen debuterer som instruktør

Viggo Mortensen debuterer som instruktør

Falling er et drama om fordomme og familie

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

Viggo Mortensen springer ud som instruktør med filmen 'Falling', som han også selv skriver manuskript til og har hovedrollen i. Det skriver Deadline.

Dansk-amerikaneren skal spille en mand ved navn John Petersen, der bor sammen med sin partner Eric og deres adopterede datter, Monica. Hans far Willis er en landmand med et traditionelt værdisæt, og sønnens seksualitet er bestemt ikke velanset.

Da Willis drager til Los Angeles for at tilbringe tid med sin søn og hans familie, mens han gør klar til at finde et sted til pensionslivet, støder de to meget forskellige verdener sammen.

Gode gamle Lance Henriksen, som primært er kendt for sin rolle som Bishop i Aliens samt adskillige B-film fra 1980erne og 1990erne, får rollen som Willis, mens også svenske Sverrir Gudnason, kendt som Björn Borg i tennisdramaet Borg og snart Millennium-filmen The Girl in the Spider's Web, er at finde på rollelisten.

Viggo Mortensen er lige nu på alles læber i Hollywood for sin rolle i Green Book, der sandsynligvis kaster en Oscar-nominering af sig. Sidste år var han med i statuette-kapløbet for sin præstation i Captain Fantastic, og tidligere har den 59-årige stjerne spillet roller i Ringenes Herre-filmene, Eastern Promises og The Road.

Falling afventer premieredato.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Rasmus/Musen

WOW WOW WOW!

4 timer siden
Mads

FANTASTISK!!! ER SÅ HYPED PÅ DEN HER FILM!!!!

1 dag siden
Mortenuser/654271
Mortenuser/654271

Haha, da jeg så den her film søgte jeg for sjovt efter

1 dag siden
Jessica

Elsker alle tre serier, men hvis der er en man bare ikke må gå glip af - så er det Harry Potter.

1 dag siden
Thomas

Men det er svært at vælge.. Måske hele dagen bare skal gå i biffen :)

2 dage siden

Aktive debatter