Oscar-slugeren vinder i sikker stil
James Cameron løb med hele 11 Oscars for sin katastrofe-romance Titanic, bl.a. for Bedste film og Bedste instruktør. Skibsdramaet, med blot 22-årige Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne, har nu vundet afstemningen om at blive den bedste film fra 1997 - det i sikker stil med 34 % af stemmerne.
På andenpladsen finder man Gus Van Sants Oscar-vindende drama Good Will Hunting (19 %), der sikrede Robin Williams en statuette for Bedste mandlige birolle, mens Matt Damon og Ben Affleck – der udover at medvirke i filmen – vandt for Bedste originale manuskript.
På tredjepladsen lander Luc Bessons kulørte science fiction-film The Fifth Element (16 %), hvor Bruce Willis og Milla Jovovich forsøger at sikre klodens fremtid. Fjerdepladsen indtages af sci fi-komedien Men in Black (12 %), hvor duoen Tommy Lee Jones og Will Smith har sit hyr med diverse rumvæsner.
Der er et spring i stemmefordelingen ned til femtepladsen, hvor neo noir-thrilleren L.A. Confidential løber med blot 6 % af stemmerne. Således må det sorthumoristiske drama As Good as it Gets - med en smågnaven Jack Nicholson - nøjes med 4 % af stemmerne og en sjetteplads.
På en syvendeplads finder man den japanske animationsmester Hayao Miyazakis Prinsesse Mononoke (3 %), mens de sidste tre film hver især får små 2 % af stemmerne. Nemlig Quentin Tarantinos krimi-thriller Jackie Brown, mandestripper-komedien The Full Monty og James Bond-filmen Tomorrow Never Dies.
Vinderen af lodtrækningen har fået direkte besked via mail.
Resultat:
1. ‘Titanic’ (34 %)
2. ‘Good Will Hunting’ (19 %)
3. ‘The Fifth Element’ (16 %)
4. ‘Men in Black’ (12 %)
5. ‘L.A. Confidential’ (6 %)
6. ‘As Good as it Gets’ (4 %)
7. ‘Prinsesse Mononoke’ (3 %)
8. ‘Jackie Brown’ (2 %)
9. ‘The Full Monty’ (2 %)
10. ‘Tomorrow Never Dies’ (2 %)
Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:
Den film, jeg venter mest på, er helt klart Mortal Kombat. Som skulle have premiere i denne uge.
Havde håbet at Wonder woman ville starte i biografen til maj. Den film havde jeg glædet mig til at se i biografen.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.