Cookie- og Privatlivspolitik
Alt vi ved om Bond 25

Alt vi ved om Bond 25

Hovedrolle, instruktør og premieredato

Stem op!
42
Stem ned!
0
(reset)

Efter de seneste offentliggørelser kan vi begynde at danne os et overblik over den næste 007-film, Bond 25. Derfor samler vi her alt, vi ved om den kommende spion-film fra premieredato til instruktør, og vi kommer også forbi skurke-rygterne.

- Daniel Craig vender tilbage for femte og formentlig sidste gang som James Bond. Efter sin kontroversielle udtalelse i 2015, hvor skuespilleren bebudede, at han hellere ville skære sine håndled over end at medvirke i en 007-film mere, er han kommet på bedre tanker. Måske en løn på 25 millioner dollars og procenter af filmens indkomst fik ham på andre tanker?

- Efter Instruktøren Danny Boyle hoppede fra projektet i august, har 'Bond 25' nu fundet en erstatning. Filmen skal instrueres af Cary Fukunaga, manden der tidligere har instrueret første sæson af serien True Detective og som snart er aktuel med serien 'Maniac' på Netflix. 

- Da Boyle forlod 'Bond 25', gjorde filmens manuskriptforfatter John Hodge det samme. Rygtet går på at Neal Purvis og Robert Wade, der også har skrevet tidligere Bond film, bl.a. Spectre og Skyfall, overtager rollen som manuskriptforfattere. Det er dog ikke officielt bekræftet endnu.

- 'Bond 25' har sammen med den nye instrkutør også fået ny premieredato. Den 14. februar får filmen premiere.

- Franchisen har skiftet distributør. Mens det forsat er MGM, der står for de amerikanske biografer, så skal de i Europa samarbejde med Universel Pictures, som har overtaget fra Sony, hvis kontrakt udløb i 2015.

- Optagelserne starter i slutningen af i år i Pinewood Studios i London, som har en lang tradition med spion-franchisen - helt tilbage fra den første film, Dr. No i 1962.

- Hvem der bliver den store skurk er endnu ikke på plads. Men vi ved, at Christoph Waltz ikke vender tilbage i rollen som den ikoniske Blofeld, som han portrætterede i Spectre. Det udtalte skuespilleren selv i oktober sidste år, hvilket dog var før, det nye forfatterteam kom på plads. Så måske Waltz stadig har en mulighed for at vende tilbage?

- At en skuespiller ikke er på plads til skurkerollen har dog ikke stoppe spekulationerne. Flere har peget på Benedict Cumberbatch, som Boyle instruerede i teaterudgaven af 'Frankenstein', ligesom Michael Shannon også har været nævnt.

- Ingen navne udover Craig er officielt blevet bekræftet til rollelisten, men ifølge IMDb forventes det, at det faste hold fra de foregående Bond-film vender tilbage i form af Naomie Harris som Moneypenny, Ben Whishaw som Q og Rory Kinnear som Tanner. Men tilføjelsen af ny instruktør og forfatter kan betyde, at der bliver vendt op og ned på det hele.

- Barbara Broccoli, datter af den legendariske Albert R. Broccoli, og Michael G. Wilson fungerer igen som producere, de har været en del af Bond-holdet siden hhv. The Living Daylights i 1987 og Moonraker i 1979. Wilson har sågar været med til at forfatte hele 5 Bond-film.

Bond 25 får dansk premiere den 14. februar 2020.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Bukselak

The Nun er simpelthen årets fiasko, jeg troede den ville være uhyggelig, samt have en god historie.

10 timer siden
Anton Berg

Den ville bestemt ligge i bund sammen med sin forgænger, The Dark World, Iron Man 2 og begge Ant-man filmene, som Marvels tammeste og historiemæssi

2 dage siden
Glenn

21.) Iron Man 2
20.) Thor: The Dark World
19.) The Incredible Hulk
18.) A-Man & The Wasp

2 dage siden
Mickey

Ron Pearlman havde så meget tilstedeværelse i alle scener, og det var perfekt til rollen som Hellboy.

2 dage siden
Mickey

Tror faktisk aldrig jeg har set mindre frem til en film.

2 dage siden

Aktive debatter