5 film du skal se i oktober

Carl Mørck, bamse-gensyn, slimet antihelt, dyrehvisker og månelanding
Billede
(© Nordisk Film / Walt Disney Pictures / Sony Pictures Entertainment / UIP)

Efteråret er over os, men heldigvis gemmer oktober måned på masser af filmoplevelser, der kan få dig væk fra kulden og ind i biografmørket. 

De fem film, som kino.dk-brugerne ser mest frem til, er bl.a. det sidste kapitel på Afdeling Q-serien, et gensyn med barndommens yndlingsbamse, dansk magi og historien bag menneskehedens største teknologiske og videnskabelig bedrift. 

Gennemsnittet er beregnet ud fra, hvor meget kino.dk’s brugere glæder sig til en kommende film på en skala fra et til seks.

Er du enig i vurderingerne? Du kan selv påvirke listen ved at gå ind og afgive eller ændre din stemme.

Journal 64 (93%)
Thrilleren 'Journal 64' er baseret på Jussi Adler-Olsens fjerde bog om Afdeling Q. Det er den sidste film i serien med Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollerne som Carl Mørck og Assad. I filmen gør nogle håndværkere et uhyggeligt fund i en københavnsk lejlighed, da de finder tre mumificerede lig siddende omkring et spisebord - med plads til en fjerde. Afdeling Q tager sagen, og det store spørgsmål er: Hvem er mumierne? Og hvem skulle have siddet med?

Jakob og Peter Plys (91%)
Ewan McGregor er Christopher Robin (på dansk Jakob) - drengen fra Peter Plys. Denne live action-film følger Jakob som voksen, da Peter Plys, Ninka Ninus, Ugle og alle de andre fra tusindårsskoven pludselig står midt i London, hvor de skal hjælpe ham med at genfinde fordumstids barnlige fantasi.

Venom (91%)
Actionfilmen 'Venom' byder på en anderledes helt fra Spider-Man universet. Tom Hardy spiller journalisten Eddie Brock, der kommer i klemme med forskningscenteret the Life Foundation. I sit arbejde bliver Eddie inficeret af en mystisk parasit, der gør ham til symbiosen Venom og giver ham superkræfter.

Vildheks (90%)
Familiefilmen er baseret på Lene Kaaberbøls bogserie af samme navn. Vi møder den unge pige Clara, der bor med sin mor, går i skole og hænger ud med sin bedste ven Oscar. Da hun blevet angrebet af en sort kat ændres alt. Dette angreb vækker nogle kræfter i hende, som hendes moster Ida også har. Katten bliver kidnappet af en ond heks, Kimæra, og for at få dyret tilbage må Clara drage på en farlig rejse for at bevise, at hun er en ægte vildheks. I hovedrollen ses Gerda Lie Kaas

First Man (89%)
Ryan Gosling spiller Neil Armstrong i dramaet 'First Man', som følger optakten til rummissionen, der ledte ham til det første skridt på månen. Det biografiske drama bygger på bogen 'First Man: The Life of Neil A. Armstrong' og foregår mellem 1961-1969. Instruktøren Damien Chazelle står bag, og efter successerne Whiplash og La La Land er 'First Man' på en kommende Oscar-favorit.