Sådan træner du din drage 3 bliver sidste film i rækken

Instruktøren lover et bittersødt farvel til karakterene
Billede
(© 20TH CENTURY FOX)

Skaberen bag 'Sådan træner du din drage' har bekræftet, at den tredje film bliver den sidste i serien.

Sådan træner du din drage fra 2010 og dens efterfølger Sådan træner du din drage 2 fra 2014 er nogle af de mest succesfulde animationsfilm nogensinde. Serien har også ført til Spin-offs i form af en tv-serie på både Cartoon Network og Netflix.

- Vi tænkte over det i lang tid og kom på, hvad vi tror, er en bittersød måde at sige farvel til de her karakterer på. Men på den rigtige måde, udtaler instruktøren bag alle filmene Dean DeBlois til Entertainment Weekly.

Filmen følger igen Hikke, der er ved at opfylde hans drøm om et utopia for drager. Hans drage Tandløs trækker på opdagelse og finder en ukendt og utæmmet drage, som han forelsker sig i. Da fare opstår, må Hikke og Tandløs gøre klar til kamp for at redde deres arter.

Rollelisten inkluderer Jay Baruchel, Gerard Butler, America Ferrera, Cate Blanchett og Kit Harington.

Sådan træner du din drage 3 får premiere den 31. januar 2019.