Klovn 3 bekræftet med arbejdstitel og premieredato

Mere Frank og Casper
Billede
(© NORDISK FILM)

Opdateret: premieredatoen er ikke korrekt.

Klovn 3 har længe været at finde her på kino.dk med premieredato, så det er ikke en overraskelse, at et tredje kapitel i Klovn-filmserien er på vej.

Men i dag er det dog blevet bekræftet, af Det Danske Filminstitut rent faktisk støtter filmen, og samtidig er arbejdstitlen blevet afsløret som værende 'Klovn: Happyland'. 

Filmz delte nyheden om DFI's støtte med 200.000 kr. til produktionsselskabet Nutmeg Movies, der også stod bag Klovn Forever og Dan Dream.

Frank Hvam og Casper Christensen er som bekendt pt. aktuelle på TV2 med den syvende sæson af tv-serien, mens den kommende film vil blive efterfølger til successerne Klovn: The Movie fra 2010 og 'Klovn Forever' fra 2015. De to film har tilsammen solgt 1.338.874 biografbilletter.

'Happyland' vil atter få Mikkel Nørgaard, der instruerede de to første film, på som instruktør. Han har også stået bag Afdeling Q-filmene Kvinden i buret og Fasandræberne.

Klovn 3: Happyland får dansk premiere den 6. december 2020.