Den nye Halloween er brutal, skræmmende og sjov

De første og lovende reaktioner er landet
Billede
(© UIP)

Gyseren Halloween er den 11. film i serien om den legendariske seriemorder Michael Myers, der første gang indtog biografmørket i John Carpenters film af samme navn fra 1978.

Nu vender både Myers og Jamie Lee Curtis - der også medvirkede i den første film - tilbage i sin ikoniske rolle som Laurie Strode for igen at stå ansigt til ansigt med slasher-ikonet.

David Gordon Greens gyser er netop blevet vist på Toronto International Film Festival, hvor er de første reaktioner således også er landet. Vi har her samlet nogle af de lovende ord fra festivalgængerne her.

We Live Entertainment:
- ‘Halloween’ er en totalt fed oplevelse og kommer til at klare sig virkelig godt ved billetlugerne. Blumhouse (produktionsselskabet bag, red.) gør det igen. Jamie Lee Curtis sparker stadig røv. Jeg kan forestille mig fans se den igen og igen. Den bedste Halloween-film siden originalen.

Collider:
- ’Halloween’ er ondskabsfuld! Jeg elskede fortsættelsen af ​​Lauries historie, mens Michaels rene, onde dræber-drift [...] er stærk. Smukt filmet, scoret rammer plet, god humor og læsset med splatter. Det er den komplette pakke.

The Detroit News:
- David Gordon Green leverer den friske, sjove og skræmmende Halloween-film, som fans har ventet på for evigt. Fremragende referencer til originalen, et forrygende score af Carpenter og en intens præstation af Jamie Lee. ’Halloween’ holder.

Vanity Fair:
- ‘Halloween’ er Halloween-filmenes ‘The Force Awakens’: Alle de ting du vil have plus nogle nye ting, nogle dumme ting og nogle dejligt blandede ting. Absolut den bedste oplevelse jeg har haft til en screening på TIFF hidtil.

Slash Film:
- Der er et helt underplot, der er forfærdeligt, og som burde have været droppet. Heldigvis er alt andet absolut forrygende. Brutal, skræmmende, og ja, sjov.

The Atlantic:
- ‘Halloween’ er god, når det blot er en intens slasher-film [...] David Gordon Green kan helt bestemt stable spænding på benene. Som en hyldest (til originalen, red.) er den glimrende.

Halloween har dansk biografpremiere den 18. oktober.