Avengers 4 får ny premieredato

Vi får superheltefilmen endnu tidligere
Billede

En af næste års mest ventede film er Avengers 4 - og det ser ud til at ventetiden bliver lidt mindre, Disney har nemlig ændret premieredato for superhelte-braget og rykket den en uge frem.

Den nye premieredato er derfor 25. april 2019.

Filmen vil følge op på den fatale cliffhanger afslutning i Avengers: Infinity War, der er blevet set af over 350.000 danskere og er den bedst sælgende film på verdensplan i 2018.

Plottet er selvsagt hemmeligholdt, men vi ved at flere af de populære superhelte vil vende tilbage ... måske for sidste gang! Filmen er blevet beskrevet som finalen på det filmiske Marvel Univers, vi har kendt indtil nu og som har eksisteret i 10 år.

I øjeblikket kan Ant-Man and The Wasp ses i biografen - en film som producer Kevin Feige har sagt vil have indflydelse på den næste Avengers-film.

Inden 'Avengers 4' får vi også fortællingen om den kvindelige helt Captain Marvel den 7. marts 2019, som helt sikkert vil spille en rolle i den store finale.

Avengers 4 får premiere den 25. april 2019.