Nye plot-afsløringer fra Fantastiske skabninger 2

12 karakterer-beskrivelser fra Harry Potter-filmen
Billede
(© Warner Bros.)

Warner Bros. har udsendt et par længere beskrivelser af karaktererne i fortsættelsen til Fantastiske skabninger... og hvor de findes. Beskrivelserne giver endnu mere indsigt i plottet, og kan derfor også betegnes som små spoilers.

Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser er ligesom etteren en forlængelse af J.K. Rowlings Harry Potter-univers, men sat ca. 70 år før Potters eventyr. Det er samtidig det andet indslag ud af fem planlagte film. 

Newt Scamander (Eddie Redmayne)
Den geniale magizoologist er en modig og ressourcefuld troldmand, der spillede en vigtig rolle i at fange den mørke troldmand Gellert Grindelwald. Siden da er Newts bog ’Fantastiske skabninger... og hvor de findes’ blevet en bestseller, og han er blevet en berømthed. Newt foretrækker dog at fortsætte sit stille liv med at studere og redde magiske dyr, men hans tidligere professor og gode ven, Albus Dumbledore, har andre planer med ham; en mission, der atter sætter ham direkte over for den farlige og stadigt mere magtfulde Grindelwald.

Tina Goldstein (Katherine Waterston)
Tina Goldstein er blevet genindsat som auror ved MACUSA (Magical Congress of the USA), men til trods for sin dedikation til jobbet er hun stadig en selvstændig ånd. Hun rejser derfor til Paris på en kryptisk og særdeles uautoriseret efterforskning. Tina ved nemlig, at Credence overlevede begivenhederne i New York, og eftersom han er en Obscurial, er han til fare for troldmænd verden over, men også selv i livsfare. Da Tina endeligt nærmer sig Credence, stilles hun også over for de farlige kræfter, der jagter ham.  

Queenie Goldstein (Alison Sudol)
Heksen der også er en Legilimens - dvs. hun kan læse tanker – er blevet forelsket i No-Maj (mennesket) Jacob Kowalski… til trods for at det er forbudt. Forholdet har også skabt splid mellem Queenie og hendes søster, Tina. Besluttet på at finde en vej frem sammen med sin udkårne, har heksen brugt magi til at bringe Jacob til England, hvor reglerne er mere løse. Men rejsen giver bagslag, og snart er Queenie ikke kun desperat… men også sårbar.

Jacob Kowalski (Dan Fogler)
No-Maj-bageren er vild med Queenie Goldstein, men han ved også, at den magiske verden forbyder deres forhold. Han ønsker at være sammen med sin elskede, men bliver fortvivlet over at blive tryllet til England. Hans negative tanker skræmmer Queenie væk i tårer, og derfor får Jacob brug for sin gode ven Newt for at finde hende igen.

Albus Dumbledore (Jude Law)
Professoren i forsvar imod de mørke kræfter ved Hogwarts har tidligere undervist Newt Scamander. Siden da er Newt blevet både en protégé og en tæt ven. Det standser dog ikke Albus i at bruge Newt som redskab i den gode kamp, nu hvor Grindelwald er stukket af fra sit fangenskab med det formål at få troldmænd til at herske over mennesket. Kun Dumbledore ved, hvorfor han aldrig selv kan kæmpe imod Grindelwald, og derfor må han stole på den unge Newt til at standse fjenden.

Gellert Grindelwald (Johnny Depp)
Magtfuld. Mørk. Karismatisk. Snedig. Troldmanden Grindelwald tror fast på, at magiske væsner skal herske over mennesket. Før han blev fanget af MACUSA i New York, hægrede han gennem Europa, men præcis som forudset undslap han fængslet, og nu lever han i Paris, hvor han udvider størrelsesordenen af sin magt og indflydelse for at få flere troldmænd ombord.

Credence (Ezra Miller)
Credence er en såkaldt Obscurial, og den eneste nogensinde, der har overlevet barndommen. Han er ekstremt magtfuld, og har nu også fuld kontrol over sin Obscurus, der gør ham farlig og samtidig til en potentielt våben i de forkerte hænder. Credence ankommer også til Paris, hvor han desperat søger sin biologiske mor, for at lære sin sande identitet at kende. Væk fra børnehjemmets mishandling er mere selvsikker, dog stadig sårbar og ensom.

The Maledictus (Claudia kim)
Ligner en ung, smuk kvinde, men hun bærer en blodforbandelse, der i sidste ende vil transformere hende permanent til en skabning. Hun starter med at være hovednavn ved Cirkus Arcanus, hvor hendes forvandlings-evner udnyttes af den onde Skender. Men Maledictus har heldigvis en ven, nemlig Credence, og de to flygter sammen.

Leta Lestrange (Zoë Kravitz)
Newt Scamanders ungdomskærlighed er ligesom ham en outsider og tidligere Hogwarts-elev. Hun arbejder nu for the British Ministry of Magic som assistant til lederen Torquil Travers. Leta er forlovet med Newts storebror Theseus, og det har skabt en del tumult i Scamander-klanen.

Theseus Scamander (Callum Turner)
Newts storebror Theseus Scamander, men derudover har de to intet til fælles. Theseus er forlovet med Leta, mere udadvendt end Newt og en vaskeægte krigshelt. Han arbejder som Auror ved the British Ministry of Magic, og er ofte splittet mellem sin kærlighed til Leta, sit forhold til sin lillebror og jobbet i ministeriet.

Yusuf Kama (William Nadylam)
En elegant fransk-afrikansk troldmand, der ifølge ham selv er den sidste i sin rene slægt. Yusuf Kama har i mange år væet besat af at finde Credence, og finder ham nu endeligt i byernes by. Men hvorfor?

Nicolas Flamel (Brontis Jodorowsky)
Nicolas Flamel er en ca. 600 år gammel troldmand med bopæl i Paris. En alchemist der skabte De vises sten, og som menes at være udødelig. Flamel er en tæt ven til Albus Dumbledore og forventer derfor Newts besøg i den franske hovedstad.

Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser får dansk premiere den 15. novmeber.