Gyseren The Nun bliver ekstremt blodig

The Conjuring-spinoff får højeste censur herhjemme
Billede
(© Copyright: Warner Bros.)

Spoiler alert!

Ifølge det danske medieråd lever gyseren The Nun mere end op til sin høje amerikanske censur.

Censurbegrundelsen er nemlig netop ankommet, og her lander anbefalingen på det højeste mulige, 15 år.

Medierådet beskriver hvorfor, og her er der risiko for spoilers:

"Filmen har en gennemgående uhyggelig stemning. Den rummer talrige gyserelementer med angstfuld venten, som udløses i chok. Der bruges meget uhyggelig musik og gyseragtige lydeffekter. Blandt mange andre voldsomme elementer ses hængte personer, blodige og opløste lig, angribende monstre, levende begravede, personer med slanger krybende ud af munden og et brændende menneske. Flere af disse elementer er detaljeret beskrevet. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år."

Læs også: The Nun er for uhyggelig til YouTube

The Nun får dansk premiere den 6. september.