Advarsel: Pas på de falske emails og SMS'er!

Den store biografdag misbruges
Billede
(© The Departed/Warner Bros.)

Der florerer igen emails og SMS'er, der udgver sig for at være Nordisk Film og kino.dk. De er ren svindel, og vi opfordrer jer til IKKE at klikke på dem.

Svindlen kommer i forlængelse af, at de fleste andre biografer på kino.dk holder Den store biografdag på søndag den 19. august. Denne dag kan du komme ind og se alle film til 50 kr.

Vibeke Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer, udtaler:
"Desværre er vi blevet informeret om, at falske mails omkring vores begivenhed er i omløb. I disse e-mails, som er udsendt i vores navn, opfordres man bl.a. til at klikke på et link til et spørgeskema. Vi opfordrer til at slette de falske beskeder og undgå at klikke på nogle links." 

Læs mere om Den store biografdag her.

Nordisk Film Biografer har indgivet en politianmeldelse.