10 af de vildeste, mest skøre og bizarre titler på haj-film

Fra djævlebesatte-hajer til hajer i tornadoer
'Meg 2 - Dødens dyb'
(© 'Meg 2 - Dødens dyb' / Warner Bros.)

Listen blev første gang delt i 2018.

I forbindelse med, at Jason Statham (igen) jagter enorm dræber-hajer i den biografaktuelle Meg 2: Dødens dyb, har vi gravet dybt i haj-filmenes gemmer efter nogle af de skøreste titler på haj-film nogensinde.

For ikke nok med, at der findes et utal af film med dræber-hajer, så findes der altså også et utal af film med dræber-hajer, som har mindst ligeså fjollede præmisser som de har skøre titler.

Vi peger således på 10 af de vildeste, mest skøre og blot herligt bizarre titler på haj-film herunder.

‘Sharknado 4: The 4th Awakens’
Den fjerde film i haj-serien ‘Sharknado’ - med Ian Ziering i front - har også den hidtil skøreste titel af filmene. Man finder nemlig udover det obligatoriske titel ‘Sharknado’ - den fjollede sammentrækning af “shark” og “tornado” - undertitlen ‘The 4th Awakens’, som således sender en komisk hilsen til 'Star Wars: The Force Awakens' - hvilket bl.a. også fremgik af haj-filmens plakat.

‘6-Headed Shark Attack’
Hvad er mere skræmmende end en haj med et enkelt hoved? Naturligvis en haj med to hoveder! Så det fik man med ‘2-Headed Shark Attack’. Men nej, der stoppede det naturligvis ikke, hvorfor man har fået opfølgere og en dræberhajer med intet indre end både tre hoveder og fem hoveder, mens ‘6-Headed Shark Attack’ udsendes den 28. august i år. Gisp!

‘Ghost Shark 2: Urban Jaws’
Der tegner sig allerede et billede af, at det ikke nødvendigvis er den første haj-film i en haj-serie, der har den vildeste titel. Således finder man da også efterfølgeren med titlen ‘Ghost Shark 2: Urban Jaws’, der er en opfølger til den overnaturlige haj-film ‘Ghost Shark’. Ja, den skræmmende kombination af hajer og spøgelser synes sært oplagt. 

‘Sharktopus vs. Whalewolf’
Man finder en helt undergenre i haj-genren af såkaldte ‘versus-film’. Altså film, hvor en haj går til kamp mod et andet monster. En af de skøreste titler her være den tredje film i Sharktopus-franchisen - nemlig ‘Sharktopus vs. Whalewolf’. Altså en blæksprutte-haj versus en hval-ulv. Andre skøre titler her må bl.a. være ’Mega Shark vs. Giant Octopus’, ‘Mega Shark vs. Crocosaurus’ og ‘Mega Shark Versus Mecha Shark’ samt ‘Sharktopus vs. Pteracuda’.

’Zombie Shark’
Opskriften på en række nyere haj-film synes at være at kombinere dræber-hajen med et andet skræmmende element. I tilfældet med ‘Zombie Shark’ er det således en anden af filmmediets monstre, som puttes i haj-gryden, nemlig zombien. Således finder man - som titlen elegant afslører - hajer, der bliver til en zombie-hajer, som endvidere forvandler mennesker til zombier!

‘Jersey Shore Shark Attack’
Som den skøre titel indikerer, er der her tale om en haj-film, der tager udgangspunkt i MTV-programmet ‘Jersey Shore’. Således finder man her en rollebesætning med karakterer, der minder ikke så lidt om de medvirkende i MTV-serien. Ja, de skal naturligvis forsøge at overleve en sværm af glubske hajer, der angriber Miami Beach. Svøm for livet!

‘Sharkansas Women's Prison Massacre’
Ja, hvordan kan man ikke have bare en smule lyst til at se en haj-film med den skøre og billedskabende titel ‘Sharkansas Women's Prison Massacre’? Nej vel. Her er således nogle modbydelige og forhistoriske hajer på færde - og hvis titlen holder, hvad den lover - altså også en fængselsmassakre! Og hvem kan sige nej tak til det?

‘Spring Break Shark Attack’
Kombinationen af fulde unge mennesker på spring break og et glubsk haj-angreb må være en gylden kombination. Titlen ‘Spring Break Shark Attack’ er i hvert fald ganske forrygende skør - og rummer da også på forbilledligvis, hvad filmen handler om: Nemlig en flok unge mennesker på spring break, der må forsøge at overleve et haj-angreb. 

‘Shark Exorcist’
På samme måde som man med bl.a. den allerede nævnte ‘Zombie Shark’ kombinerede hajen med en zombie, så er den skræmmende kombination i ‘Shark Exorcist’ en djævelbesat dræber-haj. Intet mindre. Her er nemlig en dæmonisk nonne på spil, som fremmaner djævlen til at besætte en stor hvidhaj. Ja, så er det bare med at finde vievand og krucifikset frem og håbe på det bedste. 

‘Hammerhead: Shark Frenzy’
Denne haj-film går også under titlerne ‘Sharkman’ og ‘Hammerhead’, men det er altså uden tvivl ‘Hammerhead: Shark Frenzy’, der er den skøreste af de tre - og derfor og den, som indfinder sig på listen. Filmens såkaldte Hammerhead er en videnskabsmand, der i forsøget på at redde sin kraftramte søns liv forvandles til et haj-menneske. Lige dele tragisk og lige dele skørt.

'Meg 2: Dødens dyb' kan ses i biografen nu.