Joaquin Phoenix skal spille Jokeren i sin egen solofilm

Manden bag The Hangover-filmene instruerer
Billede
(© The Master (Annapurna Pictures))

Der her i længere tid svirret rygter om, at Joaquin Phoenix skulle spille Batmans ærkefjende Jokeren. Nu er den dog god nok, da filmen officielt har fået grønt lys af Warner Bros.

Der bliver tale en oprindelseshistorie, som således dykker ned i, hvordan Jokeren blev til Jokeren, mens visse kilder hævder, at fortællingen kommer til at udspille sig i 1980’erne og vil være en form for et gritty krimi-drama.

Det er måske lidt overraskende Todd Phillips, der både skal instruere og være med til at skrive filmen. Han er nemlig manden bag primært en række komedier, så som The Hangover-trilogien samt de fjollede Old School og Due Date.

Joaquin Phoenix har desuden udtalt, at han ser det at skulle spille Jokeren som noget helt unikt. Phoenix fortæller bl.a. også, at han faktisk frygter at give sig i kast med en så ikonisk karakter: "It scares the f**king shit out of me", som han selv formulerer det.

Læs også vores guide til de mange kommende superhelte-film.

Senest indtog Jared Leto rollen som den ikoniske skurk i Suicide Squad. Han forventes desuden at vende tilbage som Jokeren i en sequel, mens Warner Bros. også skulle have en anden solo-Joker-film på tegnebrættet med Leto i titelrollen. Der venter således to inkarnationer af den rablende grinebider forude.

Phoenix’ Joker-film er sat til at starte optagelser allerede til september og har en forventet premiere engang i 2019, hvis alt flasker sig.

Er Joaquin Phoenix den rette mand til at spille Jokeren?