Bliver de kommende to X-Men-film aflyst?

Dark Phoenix og The New Mutants på gyngende grund… 
Billede
(© 20th Century Fox)

Det er et tumult liv de to kommende X-Men-spinoffs lever. Således har de to film, henholdsvis Dark Phoenix og The New Mutants, blevet rykket frem i premierekalenderen ad flere omgange, mens der også har været sin del af ekstraoptagelser på de to produktioner.

Nu bringer MovieWeb historien om, at en ny rapport er dukket op, der påstår, at Disney og Fox planlægger helt at lægge de to superhelte-film i graven grundet, at problemerne med projekterne skulle være uoprettelige.

Oprindeligt var ‘The New Mutants’ ellers planlagt til en biografpremiere tidligere i år – og havde også en trailer ude helt tilbage i 2017.

Fox skulle dog efter sigende have kaldt den endelige version af ’The New Mutants’ for både “kedelig” og “ikke til at se færdig”. Derfor kom de omtalte og ikke mindst omfattende ekstraoptagelser på banen, hvilket rykkede premiere helt frem til august 2019.

MovieWeb har dog ikke ligeså detaljerede oplysninger på ‘Dark Phoenix’, men spekulerer i, at produktionen står med lignende problemer. Hvilket ikke er utænkeligt med tanke på dens ligeledes fremrykkede premieredato, der senest er gået fra en biografpremiere i år og helt frem til februar 2019.

Mest alarmerende synes det dog at være, at Fox - ifølge den nævnte rapport - nu helt overvejer at droppe de to X-Men-film. Hvorvidt det kommer til at ske, må vi afvente at se…

Hvorom alting er, så står X-Men: Dark Phoenix til dansk biografpremiere den 7. februar 2019 og X-Men: The New Mutants til 1. august 2019 - så længe det nu holder.