5 film du skal se i august

Hajfilm, umulige missioner, superhelte og fængselsdrama
Billede
(© Warner Bros.)

Efter den varmeste sommer i mands minde er en afkøling i biografen vel på sin plads - og heldigvis byder august på en række stærke titler til dig, så du har ingen undskyldninger for ikke at finde vej ind i biografmørket.

De fem film, som kino.dk brugerne ser mest frem til, er bl.a. opfølgeren til den populære Pixar-film De utrolige og en genindspilning af Steve McQueen-fængselsdramaet Papillon af en dansk instruktør.

Gennemsnittet er beregnet ud fra, hvor meget kino.dk's brugere glæder sig til en kommende film på en skala fra et til seks.

Er du enig i vurderingerne? Du kan selv påvirke listen ved at gå ind og afgive eller ændre din stemme. 

De Utrolige 2 (94%)
Efter 14 års ventetid vender familien Parr tilbage på det store lærred, hvor nye udfordringer venter for hr. Utrolig, Elastipigen og deres børn. Denne gang byttes rollerne om, da Elastipigen går imod en ny skurk for at genoprette superheltenes ry, mens hr. Utrolig må blive hjemme og passe familien - som viser sig at være en mindst lige så krævende opgave.
Se vores interview med skaberne bag filmen her. 

Mission: Impossible - Fallout (93%)
For sjette gang er Tom Cruises top-agent Ethan Hunt tilbage - og en nye umulige missioner venter, da nogle atomvåben ender i de forkerte hænder, og Hunt og hans gruppe må slå sig sammen med en CIA-agent med hårdhændede metoder. Actionfilmen er allerede endt som den bedst anmeldte Cruise-film i USA, så I kan godt begynde at glæde jer!
Varm op til filmen med vores podcast om hele franchisen.

Papillon (93%)
Steve McQueen-klassikeren fra 1973 er blevet genindspillet af den danske instruktør Michael Noer med Charlie Hunnam  og Rami Malek i hovedrollerne samt Roland Møller i en birolle. Fortællingen følger plattenslageren Henri "Papillon" Charierre, der uretfærdigt bliver idømt livsvarigt fængsel i Fransk Guyana. Her planlægger han en storstilet flugt for at genvinde friheden, men han må gå grueligt meget igennem.

The Meg (88%)
En ny haj er klar til at sprede paranoia på de danske strande og biografer - med 'The Meg' får vi nemlig historien om verdens største haj, Megalodon, som ingen andre end actionstjernen Jason Statham kaster sig ud i en kamp mod. Baseret på romanen af samme navn og instrueret af manden bag National Treasure venter der en højspændt og våd actionfilm!

Book Club (88%)
Komedien om fire modne veninder, der i deres bogklub kaster sig over den populære erotiske roman 'Fifty Shades of Grey'. De fire kvinder, der lever meget forskellige liv, bliver vækket af bogen, som sætter deres egne romantiske situationer på dagsordnen. I hovedrollerne ses store Hollywood-stjerner som Jane Fonda og Diane Keaton.