Ugens premierefilm

Dansk thriller, musik og overlevelse på programmet!
Billede
(© ADRIFT/SF STUDIOS)

Denne uges premierefilm byder på romantik og overlevelse!

Adrift
Det romantiske drama er baseret på den sande historie om kæresteparret Tami og Richard, der sejler på havet og står over for en af de værste orkaner i vores historie. De overlever med nød og næppe selve orkanen, men Richard er hårdt såret, båden er smadret og nu er alle odds imod Tami. Kærlighedsdramaet har de bærende roller spillet af Shailene Woodley og Sam Claflin.

 

Den skyldige
I den danske thriller følger vi politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da røret bliver lagt på, står Asger tilbage med få spor, en potentielt dødbringende sag og tiden imod sig. Asger har dog kun telefonen som virkemiddel, men det afholder ham ikke fra at gå ind i jagten på kidnapperen. Men snart går det op for betjenten, at der er mere på spil, end han først havde regnet med.

 

Stor som en sol
Den danske dokumentar følger det danske rockband The Minds of 99. Efter to kritiker-roste albums er bandet i færd med deres tredje udgivelse; Solkongen. Netop som de fem venner står på springbrættet til drømmen, de sammen har haft siden barnsben, er Niels’ kreative drivkraft – Mørket –  pludseligt forsvundet. Er Niels nødt til at søge tilbage i mørket for at få sine visioner ud? Og kan limen i vingerne holde til at nærme sig solen endnu mere?

 

Ulydighed
Filmen handler om en kvinde, der vender hjem til sit jødiske miljø. Hun var blevet udstødt pga. sin tiltrækning til en barndomsveninde, og deres begær for hinanden er stadig ikke forsvundet. De to kvinder spilles af Rachel Weisz og Rachel McAdams, og instruktøren står ellers bag den kritikerroste Oscar-vinder En fantastisk kvinde.

 

Vi ses deroppe
Historien foregår i Frankrig få dage før Første Verdenskrig slutter, og de to soldaterkammerater Albert Maillard og Édouard Péricourt kæmper for deres liv på slagmarken. Begge overlever krigens rædsler, men ikke uden ar på sjælen, og snart må de hutle sig gennem dagligdagen i et Paris, som slikker sårene efter den grusomme krig.