Tre nye Kingsman-film på vej

- og en mini-serie!
Billede
(© 20TH CENTURY FOX)

Blev du, ligesom mange andre, helt opslugt at Kingsman-universet i Kingsman: The Secret Service og dens efterfølger Kingsman: The Golden Circle? Så kan du godt læse videre, for der er nemlig gode nyheder til dig!

Instruktør Matthew Vaughn har via Empire annonceret sine planer om udvide Kingsman-franchisen med hele tre film mere og en tv-serie. 

'Kingsman 3' var allerede annonceret for et år siden, men der var tvivl omkring hvorvidt filmen faktisk ville blive til noget. 

Men nu er en 3'er altså bekræftet og ifølge instruktøren, vil filmen være konklusionen på forholdet mellem spionen Eggsy og hans mentor Harry Hart. 

Udover at 'Kingsman 3' er annonceret, har Vaughn bekræftet to yderligere spin-offs til trilogien. Den første vil komme til at foregå i det 19. århundrede og har fået titlen 'Kingsman: The Great Game'. 

Instruktøren sammenligner "konsistensen" af 'Kingsman: The Great Game' med Fantastiske skabninger... og hvor de findes og de nuværende Star Wars spin-offs, som alle undersøger andre tidsperioder i forhold til de populære franchises. 

Det andet spin-off, som Vaughn har på tale, vil eftersigende omhandle den amerikanske søster-organisationen. Det forventes, at lederen af statsmændende, som spilles af Jeff Bridges, vil vende tilbage og muligvis i selskab af Channing Tatum og Halle Berry.

Sidst, men ikke mindst, er der tale om en otte-timers mini-serie, som er baseret på Kingsman-universet. Der vides ikke meget om denne endnu, men vi venter spændt på mere info!