Reese Witherspoon vender tilbage i Legally Blonde 3

Hollywood-stjernen bekræfter rygterne
Billede
(© 20th Century Fox)

Det er efterhånden længe, siden at vi har set Reese Witherspoon i rollen som advokaten Elle Woods. Men nu ser det, ifølge The Hollywood Reporter, ud til, at hun vender tilbage!

Og ingen anden end selveste Reese Witherspoon, har bekræftet rygterne. Det gjorde hun på sin egen Instagram torsdag med en sjov video.

Den første Legally Blonde havde premiere i 2001, og dens efterfølger Legally Blonde 2, fulgte i 2003. 

Hvad der er sket med den blonde advokat i løbet af de sidste 15 år vides ikke endnu, men Elle antydede jo selv, at hun ville bo i Det hvide hus, så det er vi spændte på at finde ud af!

Eftersigende skulle forfatterne bag den første film, Kirsten Smith og Karen McCullah, også vende tilbage for at skrive 3'eren, men hvem fra det originale cast der er med igen, er stadig usikkert. 

Vi holder jer (selvfølgelig) opdateret om projektet.