Af selveste Brian De Palma
Ideen om en skrækfilm inspireret af filmmogulen Harvey Weinsteins mangeårige forgribelser på skuespillerinder lyder først rimelig usmagelig. MEN når mesterinstruktøren Brian De Palma står bag, vækker det alligevel interesse.
Instruktøren fortalte således det franske magasin Le Parisien, at skandalen har givet ham blod på tanden til at returnere til gysergenren i en film om netop Weinstein, selvom manden selv ikke vil blive nævnt direkte.
- Min karakter vil ikke blive kaldt Harvey Weinstein, men det bliver en gyserfilm med en seksuel aggressor, og den vil foregå i filmindustrien, lyder det fra instruktøren.
De Palma er et oplagt valg til netop denne cocktail, da den 78-årige amerikaner ofte har arbejdet med kombinationen af gys og sex med film som bl.a. Carrie, 'Body Double' og 'Dressed to Kill' bag sig. Film der allerede i 70erne og 80erne fik de Palma anklaget for at lave misogyne og sadistiske værker pga. udpenslet vold imod kvinder.
Et skrækindjagende Weinstein-portræt kan derfor næsten kun passe ind i De Palmas arbejde.
Filmskaberen skal dog først over stepperne med sin thriller Domino, der er delvist optaget i København og har Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen overfor Carice van Houten og Guy Pearce. Desværre er distributionen gået i hårknude pga. økonomiske problemer, hvilket ifølge De Palma har betydet, at flere på holdet endnu ikke er blevet lønnet.
Læs også: Brad Pitt filmatiserer Weinstein-skandalen
Så mesterværket “Druk” igår. Magen til livsbekræftende film med so happy ending skal man lede længe efter.
Det bliver vildt. To af mine favoritskuespillere sammen. Har set alle Indiana Jones filmene mindst een gang.
Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.