Jönssonligan genindspilles
I år kan Olsen-Banden fejrer 50-års jubilæum, men trioens succes er gået langt ud over Danmarks grænser - og især hos vores nordiske naboer i Norge og Sverige var Banden populær, hvor filmene fik nye genindspilninger.
Den svenske version hedder Jönssonligan, og fra 1981 og frem udkom 8 film, der i stil med de danske var komedier - de var da også delvist baseret på de danske manuskripter. Men i 2015 valgte man at starte filmserien forfra, og den nye film 'Jönssonsligan - Den perfekta stöten' fik et mere thriller-agtig præg.
Netop det stil-skifte passer også meget godt med den seneste instruktør, som er blevet kædet sammen med den svenske Olsen-Bande. Det er nemlig Tomas Alfredson, som har stået bag den svenske mestergyser Lad den rette komme ind og thrilleren Dame, konge, es, spion samt sidste års halv-færdige Snemanden.
Det ser dog ud til at Alfredson også starter Jönssonligan forfra, da han har hyret et nyt cast ind, som godt kunne se ud til at give filmen er mere komisk præg med den svenske komiker Henrik Dosin i spidsen.
SF Film i Sverige har således meldt ud, at instruktøren skal instruere den nye film som får premiere i vinteren 2019.
Det er altså interessant, at svenskerne "tør" kaste sig ud i genindspilninger af disse klassikere - mens vi i Danmark indtil videre kun forsøgt os med børneversioner og animation. Ingen har endnu turde kaste sig ud i at caste nye skuespillere til rollerne.
Mortal Kombat er lige nu planlagt til biografpremiere den 20. maj:
Den film, jeg venter mest på, er helt klart Mortal Kombat. Som skulle have premiere i denne uge.
Havde håbet at Wonder woman ville starte i biografen til maj. Den film havde jeg glædet mig til at se i biografen.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.