Utøya-film er "blændende", "rystende" og "respektfuld"
En af de mest kontroversielle film i år er uden tvivl Erik Poppes premiereaktuelle Utøya 22. juli om massakren på 69 unge mennesker på den lille norske ø i 2011.
For hvorfor skal man skildre en så bestialsk handling på film? Og er det for tidligt? Det er de spørgsmål, avisernes anmeldere stiller sig selv, og hvor de fleste er henrykte over filmens evne til at overføre tilskueren til de voldsomme begivenheder på Utøya, stiller enkelte spørgsmålstegn ved filmens berettigelse.
Læs også: Vores reaktion på filmen fra Berlinalen tidligere på året
Louise Kidde Sauntved, 5 stjerner i Berlingske:
- 'Utøya 22. juli' består i virkeligheden kun af tre ingredienser: skuespillernes rå angst, skuddene, alle flygter fra, og kameraet. Alligevel er 'Utøya 22. juli' mere uhyggelig at sidde igennem end selv den mest velorkestrerede thriller. Netop fordi vi er fanget midt i det hele, samtidig med at vi på sikker og alt for vidende distance observerer.
Søren Vinterberg, 5 hjerter i Politiken:
- Vi skal opleve, hvordan det var at være der selv. Og det oplever vi. […] Den unge Andrea Berntzen har et bogstaveligt uforglemmeligt debutgennembrud i denne altbærende rolle. Den præstation og det ’dokumentarlignende’ fravalg af andre virkemidler end genopførelse af en veldokumenteret virkelighed er filmens styrke.
Per Juul Carlsen, 5 stjerner i Filmland P1:
Men det lykkes Erik Poppe at understrege, at det her sgu er virkelighed – at teenagepigen, der ligger i skovbunden med et skudsår i ryggen og ikke kan begribe, at de drømme, hun havde om sit liv og den kærlighed, hun har til sine familie, er ved at ophøre med at eksistere. I løbet af få øjeblikke.
Henrik Queitsch, 4 stjerner i Ekstra Bladet:
- Som filmhåndværk betragtet og bedømt er det blændende godt lavet. Men man sidder alligevel tilbage med en nagende tvivl i sindet. For ja, man får virkelig en næsten førstehånds-fornemmelse af, hvor forfærdeligt det har været. Men filmens insisterende mangel på kontekst eller perspektiv gør også, at man ikke rigtig kan bruge den til meget andet end at blive bekræftet i handlingens meningsløshed.
Nanna Frank Rasmussen, 2 stjerner i Jyllands-Posten:
- Det er ikke nok at føle tragedien, hvis vi ikke også spørger os, hvad vi skal stille op med den herefter. For ellers bliver filmen en spekulativ manipulation, og oplevelsen et udtryk for usmagelig vulgærsentimentalitet.
Husk at du altid kan se mediernes (og brugernes) anmeldelser her på kino.dk.